Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
Hej Girltalk.
Er ret nervøs, for har ikke engang delt det her med mine veninder. Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte, men før jeg blev født havde min onkel, som jeg egentlig var ret tæt på, gjordt noget forfærdeligt.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men han har gjort noget og kommet i fængsel i lang tid pga. af det. Med noget med et gevær og vold.
Min farmor, som jeg aldrig har mødt, har også givet min onkel stoffer for at på en måde 'vinde ham over' på sin side.
Efter min onkel var i fængsel kom han ud dengang jeg var fem. Og indtil 2019 gik alting godt. Min far havde hjulpet ham med en arbejdsplads, men så begyndte han ikke og komme længere og min far fandt ud af at han var flyttet tilbage til min farmor og var blevet afhængig igen...
Så fra den ene dag til den anden, forsvandt han fra mit liv. Det er først her indenfor de seneste par uger at jeg har fundet ud af hvad han har gjort.
Jeg søgte på ham og læste alle artikler og det dokumentarafsnit der var lavet om ham. Jeg gik i en uge uden og fortælle det til mine forældre, men gav dem hints, for troede de ville blive sure hvis de fandt ud af at jeg søgte op ham.
Mine forældre tog imod dem og fortalte hele historien til mig og min søster.
Jeg har fået muligheden for og møde ham men ved VIRKELIG ikke om jeg skal, både fordi det han har gjort, men også fordi han valgte vel på en måde stoffer over resten af hans familie. Plus han kan jo sagtens bare forsvinde igen ligesom sidst.
Jeg kan ikke rigtig sove her for tiden og tror det er derfor.
Jeg ved dog bare ikke om jeg overdriver, fordi det kunne jo have været min far eller en tættere på i familien, ik?
Og der er sikkert nogle der har det værre.
Og hvis jeg siger det til mine veninder, skal jeg sige det til mine forældre så de så kan snakke med mine veninders forældre, men igen ved ikke om jeg overdriver.
Og hvad nu hvis de bare siger "okay, og?" Det er der selvfølgelig ikke stor chance for, men hvad nu hvis?
Jeg ved virkelig ikke om jeg skal møde ham og sige det til mine veninder.
Venlig hilsen Pigen A :))
GirlTalks svar
Kære A❤️
Mange tak fordi du har haft lyst og mod til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt. Det er ikke altid sikkert, at vi kan komme med en endelig løsning, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med dit brev ❤️
Først og fremmest vil jeg ønske at at jeg kunne give dig et stort kram. Det virker, på dit brev at du virkelig har brug for det. Jeg kan godt forstå at du blev nysgerrig og søgte på din onkel. Og jeg kan godt forstå du har mange tanker og følelser omkring hele situationen, og det derfor har skabt en tvivl om du gerne vil se din onkel. Du skal vide at lige meget hvad du vælger, er det helt okay og ingen vil blive sure på dig for at træffe det valg der føles mest rigtigt, for dig ❤️
Det må godt nok være hårdt at finde ud af hvad ens onkel har gjort, for at sidde inde. Når du skriver lidt om hans misbrug og afhængighed, for det mig til at tro, at du har noget vrede og sårede følelser omkring det. Jeg forstår godt det kan gøre ondt og virke svært at forstå, men din onkels afhængighed er en sygdom, og han ser ikke det valg han har truffet som at vælge sin familie fremfor stoffer. En misbrugers hjerne tænker og ser anderledes på tingene end os der ikke lider af et misbrug gør. Og ligegyldigt hvor længe din onkel har været foruden stoffer, ændre det ikke på hans sygdom. Samtidig lyder det også til at din fars side har en meget kompliceret baggrund, og derfor synes jeg du skal være stolt af din fars, og mors, valg omkring at hjælpe din onkel efter hans tid i fængslet og at de har snakket med dig og din søster om tingene.
Jeg kan godt forstå din tvivl om du skal åbne op for at have din onkel i dit liv igen, særligt når det er svært at vide om han bliver i dit liv. Jeg forstår godt hvis du måske føler dig lidt svigtet og såret over at miste din onkel fra den ene dag til den anden. Derfor vil jeg give dig nogle spørgsmål, som du kan prøve at reflektere over, der måske vil hjælpe dig mod en beslutning.
Hvilket forhold håber du I ville kunne få? Håber du, at han vil kunne give dig nogle svar, som din far ikke kan? Vil du gerne tilbage til den relation han havde før 2019? Ville du kunne klare hvis han forsvandt eller du fik noget nyt forfærdeligt at vide om ham? Ville du dagligt være bange for at miste ham? Kan du se dig selv tilgive ham, og give slip på de tanker om hans fortid - også dem der har såret dig? Kan du se jer snakke ud omkring hans fortid? Har du lyst til at snakke med ham om hans fortid? Er der nogle grænser du ville skulle sætte for ham og jeres relation, før i mødtes igen?
Jeg vil gerne slutte af med at sige at der er ingen der ved hvad det rigtige for dig er at gøre, og du har også helt lov til at ændre mening, så mange gange du har brug for det. Selv flere år ud i fremtiden. Det vil måske også være en ide at snakke med dine forældre omkring dine tanker, inkl. omkring at sige det til dine veninder. Det kan være rart at kunne dele det med nogle du holder af, men det er også helt okay ikke at have lyst til at snakke med dem om din onkel endnu. Det kan også være du skal snakke med dine forældre om professionel hjælp, hvis du kan mærke at du bliver meget påvirket af situationen, det er der ingen skam i. Husk at du altid er værdifuld og god nok som du er ❤️
Jeg håber du kan bruge mit svar til at hjælpe dig på rette vej. Hvis det stadig fylder meget i dine tanker, og du har brug for at snakke mere om det eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores chatrådgivning. Der sidder unge kvinder klar til at chatte med dig hver aften ❤️
Kæmpe kram fra Michelle ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg går og overvejer, om jeg skal skrive til ham, om han virkelig tog en video dengang
-
Min veninde kysser mig på panden og kinden - kan hun lide mig som mere end sin veninde?
-
Hvordan kan jeg løse dette problem med SAMMEN med min kæreste?
-
Jeg er kommet rigtig meget i pubertet, og jeg synes det er gået sygt stærkt. Jeg synes også, at det kan være sådan lidt svært at følge med
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil
-
Jeg er så nu begyndt at være samme med en anden gruppe til træning, fordi jeg føler, at de er mere velkommen og varme og snakker mere til mig
-
Jeg vil gerne lærer ham bedre at kende, men ville det være mærkeligt at starte snapstreak med ham, eller kommunikere på en anden måde?
-
Problemet er så at jeg ikke helt ved hvordan jeg stopper med at være venner med hende.
-
De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
-
Jeg ved, at det ville være dejligt at snakke med nogen om det, men på den anden side føler jeg, at jeg ikke "fortjener" en psykolog
-
Jeg er bange for, at jeg ender med at få en mega dårlig karakter - især i matematik da jeg har virkelig svært ved det