Hvor lang tid må der gå efter samleje til man tisser?
Der er noget jeg gerne vil spørge om. Man læser alle mulige steder hvor vigtigt det er at tisse efter sex for at undgå blærebetændelse eller noget. Og jeg vil da også gerne leve op til det. Men hvor lang tid må der gå? Tit er jeg jo udmattet efter et samleje og har mest lyst til bare at ligge og chille og mærke min krop efter sexen og tænke på hvad der er sket. Der kan altså godt gå et stykke tid før jeg får taget mig sammen til at gå på toilet. Der er jo også det at hvis der er andre i huset skal jeg jo klæde mig helt på først for hvis jeg nu møder nogen på vej til toilet. Der er jo ingen der må vide hvad jeg har lavet. Og der kan jeg godt ligge og tænke, åh, gider næsten ikk stå op og klæde mig på for at gå på toilet. Så hvor lang tid må der gå efter samleje til man tisser? Så kan jeg jo holde lidt øje med klokken.
GirlTalks svar
Kære Leonora
Tak for dit brev til Pigetanker, hvor du deler dine tanker med os. Jeg er sikker på, at der er mange andre piger, som har de samme tanker som dig, og som kan bruge dit spørgsmål. Så tak for det <3
I dit brev spørger du til hvor lang tid, der må gå fra man har haft samleje til man tisser. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er lidt træls at skulle rejse sig fra sengen og tage alt tøj på for at gå på toilettet, når du bare har lyst til at blive liggende i sengen og nyde alt det dejlige, der er ved et samleje. Det er super skønt, at du har det godt og er glad for at have samleje <3
Først vil jeg gøre opmærksom på, at vi hos GirlTalk ikke er sundhedsfagligt uddannet, og jeg kan derfor ikke give et kvalificeret svar som en læge eller sygeplejerske vil kunne, men jeg vil svare ud fra hvad jeg ved og kan læse på nettet. For at forstå det her med at tisse efter et samleje, vil jeg opfordre til at læse om hvorfor det er vigtigt, at man gør. Det kan du gøre hos Sex og Samfund her: https://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/blaerebetaendelse. Her står der, at man skal tisse efter samleje, men ikke om hvor lang tid, der maksimalt skal gå. Jeg vil derfor råde dig til at gå på toilettet ikke alt for lang tid efter samlejet. Du kan skynde dig at tage tøj på og gå på toilettet, og så skynde dig tilbage i sengen og nyde det <3 Det er rarere at være på den sikre side end at skulle bruge tid og energi på måske at få blærebetændelse <3
Jeg håber, at du kan bruge mit svar <3
Kærlig hilsen Malene <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er begyndt at blive stresset nemmere i skolen
-
Jeg er i tvivl, om man må kysse med andre, når man er i et forhold?
-
Jeg er meget usikker på min krop
-
Jeg har ikke lyst til at afvise ham, men jeg har heller ikke rigtig lyst til at komme hjem til ham
-
Hvor lang tid må der gå efter samleje til man tisser?
-
Det er ikke så rart at være venner med hende, når hun er sådan der
-
Jeg ved heller ikke, hvilke eller hvilket køn jeg er til. Jeg har en følelse af, at det måske er begge køn, jeg er tiltrukket af
-
Jeg har bare lukket mine følelser så meget ned, at jeg nu ikke ved, hvordan jeg åbner for dem igen
-
Kan jeg godt sige til ham, at jeg altså kun vil aften og morgen, slut?
-
Nu frygter jeg, at jeg bliver mit gamle jeg, hvor jeg nærmest ikke kunne komme i skole og følte ingen kunne lide mig
-
Jeg syntes, det er virkelig ubehageligt, når han kigger på mig, men jeg ved ikke, om jeg overreagerer
-
Jeg har haft det svært socialt i skolen i en længere periode nu