Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Hemmelig , 13 år
18. november 2024

Jeg ved heller ikke, hvilke eller hvilket køn jeg er til. Jeg har en følelse af, at det måske er begge køn, jeg er tiltrukket af

Kære Girltalk
Her på det sidste har jeg haft mange tanker i mit hoved.
Jeg har haft mange scenarier om at kysse eller om sex med piger.
Der er en pige jeg kender som jeg rigtig gerne vil kysse eller mere end det med men jeg ved ikke hvordan jeg skal spørge hende.
Jeg ved heller ikke hvilke eller hvilket køn jeg er til.
Jeg har en følelse af at det måske er begge køn jeg er tiltrukket af.
Og hvordan får jeg den samme følelse af at kysse\/sex med nogen uden jeg er sammen med nogen.
Jeg har også prøvet at se piger kysse på YouTube, og det føltes rigtig godt men også rigtig forkert.
Jeg har før set porno men det kan jeg ikke gøre mere fordi jeg så det på en anden telefon, men den solgte mine forældre. Det er jeg lidt irriteret over men er det mærkeligt at havde set porno før?
Jeg nød det meget da jeg så det men det er stadig en af mine store hemmeligheder. Hvordan kan jeg se porno igen uden mine forældre finder ud af det.
Jeg tænker bare hele tiden på at kysse\/at have sex med piger.
Jeg ved heller ikke om jeg skal spørge pigen jeg godt kunne tænke mig at kysse\/have sex med om hun har lyst.
Kærlig hilsen hemmelig❤️

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære dig ❤️

Mange tak fordi du har haft lyst og mod til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt. Det er ikke altid sikkert, at vi kan komme med en endelig løsning, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med dit brev ❤️

Først og fremmest vil jeg gerne sige det er helt okay at mærke en lyst til at kysse eller at have sex, det er også helt okay at være i tvivl om ens seksualitet. Det er særligt i ens teenageår man mærker ens tvivl og lysten til at udforske. Der er intet forkert i at være tiltrukket af piger. Det er også helt okay ikke at sætte et label på din seksualitet endnu, der findes også mange forskellige, inkl. paraplybegrebet queer, du kan læse mere om seksualiteter her. Jeg er ked af at hører at du føler det er forkert at se pige kysse. Hvad var det der gav dig den følelse, af at det var forkert? 

Det kan føles svært at spørge en anden person om deres følelser er gengældt, ligegyldigt deres kønsidentitet, men der er også kun en måde at finde ud af det på - ved at bruge tid sammen med hende, og spørge hende. Jeg ved at det kan være meget nervepirrende, men måske du kan prøve at spørge hende når i er alene en dag, eller sende hende en besked, hvor du fortæller de følelser du har for hende og spørg om hun har det på samme måde? Har i nogle fælles veninder? Det kunne også være en måde at komme lidt tættere på hende. Uanset hvad du gør, så skal du bare vide, at du er mega sej og vi hos GirlTalk hepper på dig!❤️

Det tætteste på du kan komme, ang. følelsen at have sex med andre, er sex med dig selv - også kaldet onani, her hos GirlTalk har vi et fint indlæg omkring hvordan man kan gøre dette, her. Det er også helt okay, hvis du ikke føler dig klar endnu til at prøve at onanere, men du skal vide at der er intet forkert i at have lyst til at udforske sin krop på denne måde. Det vigtigste er at du føler dig sikker og tryg i situationen. Du kan bl.a. gøre dette til porno, hvis du har lyst. En måde at holde det lidt skjult er at gennem den browser du bruger går du i "inkognitotilstand" her gemmer den ikke hvad du søger på eller hvilke sider du besøger. Det er forståeligt hvis du ikke har lyst til at dine forældre ved,  at du ser porno, men der er intet forkert i at have lyst til at udforske sin seksualitet og lyster på denne måde. Husk at du altid er værdifuld og god nok som du er ❤️

Jeg håber du kan bruge mit svar til at hjælpe dig på rette vej. Hvis det stadig fylder meget i dine tanker, og du har brug for at snakke mere om det eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores chatrådgivning. Der sidder unge kvinder klar til at chatte med dig hver aften ❤️

Kæmpe kram fra Michelle ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1316 Resultater