Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Susan, 16 år
25. juli 2024

Skal jeg spørge min mor, om jeg må komme på p-piller, så vi ikke skal vente mere?

Hej girltak <3

Jeg fik en kæreste for godt snart et år siden da jeg startede på efterskole, og vi er stadig sammen og utrolig glade for hinanden. Han er det bedste menneske jeg kender, og jeg har aldrig før følt mig så tryg omkring en anden person før. Derfor har det igennem hele vores forhold også følt naturligt at tage de steps der nu engang tages i et forhold, seksuelt. Han er mit første alting, kys osv.
Vi har dog ikke haft sex endnu. Jeg er mere end klar til at tage steppet videre og have sex med ham, men problemet er at jeg i øjeblikket er på medicin som gør at hvis jeg skal have sex, skal jeg også være på p-piller. Men jeg kommer af min medicin om en måned og derefter går der endnu en måned før jeg må have sex med nogen. Så skal jeg vente, eller skal jeg spørge min mor om jeg må komme på p-piller så vi ikke skal vente mere?

Det skal siges at min menstruation i forvejen er meget uregelmæssig (der var en periode hvor jeg ikke havde den i 6 måneder) og derfor kunne det også være et plus at starte på p-piller.
Men bivirkningerne ved p-pillerne kan godt bekymre mig en smule.

Så hvad skal jeg lige gøre her? Er det bedre bare at vente, eller kan jeg lige så godt slå to fluer med et smæk og starte på p-piller?

Kh en forvirret ung dame

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære forvirrende unge dame ❤️

Tak fordi du skriver ind. Hvor lyder det dog rigtigt dejligt, at I to har fundet hinanden. Først og fremmest stort tillykke med kærligheden - det gør mig varm om hjertet at høre om!

I forhold til dit dilemma, så kan det være svært for mig at svare på både i forhold til, at jeg ikke er lægefaglig og heller ikke er dig. Jeg kan derfor slet ikke rigtig svare på, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til din medicin og p-piller, men jeg vil lige slå det største slag for kondomer. En ting er, at kondomer beskytter mod kønssygdomme, men samtidig påvirker de ikke dig og din krop. Så måske I kunne starte der, hvis I rigtig gerne ville kunne begynde på at være seksuelt sammen nu? Og så se på det med p-pillerne om nogle måneder, når du er kommet af din medicin? Det ser jeg da i hvert fald som en helt oplagt mulighed 😊

På den ene side er p-piller en god måde at få reguleret sin menstruation, hvis den er uregelmæssig, og der kan, som du siger, være nogle bivirkninger, som er meget individuelle fra person til person. Her vil jeg råde dig til at enten tage en snak med din mor og måske helst din læge i forhold til, hvad der er den bedste løsning for dig.

Jeg bliver også nysgerrig på, hvis du ikke var på din medicin, ville du så vælge at komme på p-piller? Hvis dit svar er nej, så kunne du overveje om, du kan vente i 2 måneder. Det kan føles som meget lang tid lige nu, men det kan også gøre, at der kommer en endnu større forventningsglæde. Hvis dit svar derimod er ja, så kunne det være en ide at snakke med din mor.

Det kan dog altid være en god ide at snakke med en, man føler sig tryg med, så hvis du har mod på det, så kunne du overveje at dele dine overvejelser/bekymringer med din mor ❤️ Du er altid velkommen til at snakke med os her fra GirlTalk om, hvilke tanker du gør dig. Du kan altid logge ind i vores rådgivning på dette link. Vi har åben hver eneste aften. 

Alt det bedste og det største kram til dig 😍
Sofie 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1164 Resultater