Kære Camilla 

Tusind tak for dit fine og meget ærlige brev <3 Det er godt, at du taler højt og ærligt om det, der foregår i dit liv. Kun på den måde kan tingene blive bedre. Fordi vores Pigetanker-breve kommer op på hjemmesiden, så har vi anonymiseret dit brev, men vi har stadig læst alt, hvad du har skrevet. 

Det lyder virkelig til, at der foregår rigtig mange ubehagelige ting hos dig lige nu, Camilla. Det er jeg virkelig ked af at høre. Når systemet svigter - på den måde som det lyder til, at det har svigtet dig - så kan man virkelig føle sig magtesløs og have svært ved at se en fremtid. Og det lyder også til, at det er nogle af de følelser, som kører rundt inde i dig lige nu. Det må virkelig være svært, så jeg sender dig lige et kæmpe virtuelt kram <3 

Jeg vil virkelig gerne rose sig, fordi det lyder som om, at du gør rigtig mange gode ting i den her svære situation. At blive ved med at snakke højt om, hvad der sker i jeres sag og hvad der sker med dig på bostedet. Det synes jeg kun, at du skal blive ved med. Selvom det måske ikke virker som om, at kommunen eller bostedet lytter, så skal de nok stadig gemme alt det, hvad du fortæller. Så bliv kun ved med at snakke om, hvad der sker i dit liv! 

Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt, men det er ikke altid sikkert, at vi kan komme med en endelig løsning. Men jeg vil gerne prøve at komme med et godt råd til dig, og det kan godt være, at det slet ikke giver mening for dig lige nu, eller du måske synes, at mit råd lyder hårdt. Du skal bare vide, at jeg mener det kun med kærlighed og for, at du kan få den hjælp, som du har brug for <3 Jeg har lyst til at spørge dig, hvad du selv tror, at der ville ske, hvis du ikke arbejdede så meget imod bostedet og kommunen, men du i stedet prøvede at arbejde sammen med dem? Måske kender du det fra dit eget liv også, men det er svært at hjælpe en, som ikke vil hjælpes. Det skal forstås, som at det er svært at hjælpe en, som er trodsig eller sætter sig imod hele tiden. 

Jeg siger ikke, at det er det, som du gør, men måske er det alligevel det, som din socialrådgiver og de ansatte på bostedet oplever. Og måske det er derfor, at de har svært ved at lytte og hjælpe dig. Når jeg siger det her, så betyder det ikke, at måden du har handlet på eller hvad du føler er forkert - slet ikke! Men måske der kan komme noget godt ud af at tage en dag af gangen og spørge sig selv, hvad man kan gøre af rolige ting for, at du passer på dig selv, Camilla, men også får en god forbindelse til de voksne omkring dig, som faktisk kan hjælpe dig.

Jeg håber, at min forklaring her giver nogenlunde mening. Jeg kan mærke ud fra dit brev, at det hele bare er svært lige nu, og at det faktisk også er ret svært at se en fremtid måske. Det kan jeg virkelig godt forstå, og det er helt okay at have det sådan <3 Men dig selv og din krop har brug for en ordentlig rytme og hverdag for at kunne fungerer og tænke og passe på dig. Så derfor er den bedste handling, som du kan gøre lige nu, er at tage en dag af gangen <3 Du har helt ret i, at ingen børn fortjener at have det, som du har det lige nu <3 Men ingen børn fortjener heller ikke at få noget at spise og at have en form for hverdag med skole eller venner omkring sig. Og det kan du give dig selv, Camilla <3 Det tror jeg på, og jeg tror på dig! 

Og lov mig at tage en dag af gangen. Du kan ikke løse det hele på en dag - også selvom det hele er ubehageligt lige nu. En dag, et skridt, et valg af gangen <3 Det hele skal nok løse sig på et tidspunkt. Og når det hele bliver for svært og det føles som om, at ingen vil lytte til dig, så er du mere end velkommen til at skrive ind til os her hos GirlTalk <3 

Du er så sej, Camilla - jeg tror virkelig på dig! En dag af gangen <3 

Knus og kram fra Katrine