Jeg er bange for at mit problem ikke er stort nok
Hej Girltak
Jeg overtænker vildt meget, det har jeg egentlig gjordt i virkelig lang tid men på det seneste er jeg blevet mere bekymret for om jeg måske har noget der ligner angst.
Nogengange har jeg svært ved at falde i søvn om aftenen fordi jeg ikke kan lade være med at tænke. Det er både om ting der er sket i løbet af dagen (alle de fejl jeg har begået og ting i den stil) og ting jeg har gjordt for lang tid siden.
Udover det når jeg siger noget hvad end det er foran mine venner eller i klassen er jeg KONSTANT bange for at sige noget forkert. Når jeg siger noget som jeg mener er forkert kan jeg mærke at jeg får det fysisk dårligt. Jeg begynder at svede meget, får hurtig hjertebanken og nogengange har jeg det også som om min hals snørrer sig sammen (så det bliver svært at trække vejret).
Jeg er også konstant opmærksom på mine venner, på den måde at jeg hele tiden er bange for at de vil forlade mig. Jeg analyserer på alle mulige ting, for eksempel hvis nogen vælger at gå sammen i grupper uden mig eller noget i den stil.
Jeg er virkelig dårlig til at tage beslutninger og er generelt bange for at vælge forkert..
Jeg er også generelt stresset, også selvom jeg måske ikke har så mange grunde til at være stresset. Jeg presser mig selv meget når det kommer til gym og karakterer og sådan og det kan jeg godt mærke tærer på mig. Jeg har lige fået job og selvom jeg ikke har mange vagter stresser det mig ret meget.
Jeg har generelt også et ikke super højt selvværd.
Jeg har overvejet at få en psykologsamtale men det skræmmer mig VILDT meget. Specielt fordi jeg nok ville skulle fortælle det til mine forældre. Jeg er også bange for at mit problem ikke er stort nok til det.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
-en fortvivlet 16årig pige
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for dit brev, og tak for at du åbner op for dine tanker! Det lyder til at du har meget, som fylder i dine tanker, og at det påvirker dig i din hverdag.
Det er godt at du er opmærksom på, at du har mange tanker som fylder, og gør din hverdag svær. Der er bestemt ikke nogle problemer som ikke er store nok til en psykolog. Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes det kan virke skræmmende og grænseoverskridende at tage til psykolog. Dog tænker jeg at det vil være en god mulighed for få lidt hjælp til hvordan man kan kontrollere ens tanker, og det svære som fylder. Man skal huske at en psykolog kun er der for at hjælpe, og støtte en, uanset hvad man kommer med <3
Når jeg læser dit brev, så kan jeg faktisk godt forstå at du mærker de her stress og angst følelser, for det lyder som om, at du er på overarbejde med alt det du laver. Det er ikke en nødvendigvis en dårlig ting, men hvis kroppen begynder at alarmere, så er det vigtigt at tage det alvorligt. Så det er sejt at du skriver ind her, for det er et skridt i den rigtige retning <3
Jeg vil gerne understrege at jeg ikke har en sundhedsfaglig baggrund, og derfor aldrig ville kunne vurdere om du har angst eller ej. Faktisk er jeg også af den overbevisning, at det er vigtigere at finde ud af hvad angsten er et udtryk for, snarere end at få det diagnosticeret, for det kommer ikke nødvendigvis til at stoppe angsten.
Når vi oplever stress eller angst følelser er det altid et symptom på, at der er noget i vores liv, som ikke fungerer optimalt. Man skal forstå det som et advarselstegn fra kroppen om, at man skal gøre noget ved det nu og her, så det ikke bliver værre. Så din krop virker faktisk rigtig godt, i forhold til at informere dig, og det er en god evne at have! Især når man så også lytter til hvad kroppen prøver at fortælle en.
Jeg vil derfor opfodre dig til at være mindre fokuseret på, at kalde dine følelser for en bestemt ting, og i stedet blive nysgerrig på, hvad din krop prøver at sige til dig. Her bliver det også relevant at gøre det sammen med en psykolog eller anden professionel, som kan hjælpe dig med at lytte til din krops signaler og dykke ned i følelserne. For det kan godt være en svær og uoverskuelig proces at gå igennem alene, så det kan være rart at have en som guider processen for dig. Så jeg tænker i høj grad at du har god grund til at søge hjælp hos en psykolog eller anden fagperson, for du fortjener at have det godt og ikke skulle deale med så mange svære tanker og følelser i dagligdagen <3
Jeg fornemmer en lille bekymring for, at dine forældre skal involveres i det hele, og jeg ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt eller hvorfor du kunne have det sådan. Men jeg vil sige at det er en superpower at kunne erkende at man har brug for hjælp og så også række ud! At gå til psykolog eller i terapi er ikke for de "svage" eller "dem som ikke kan finde ud af det selv", tværtimod er det for dem som kæmper for at have det godt i dem selv og tager sig selv alvorligt, og hvis det ikke er en superpower, så ved jeg ikke hvad det skulle være!
Så måske kan du huske dig selv på det, når du mærker bekymringen over at dine forældre skal vide det. Jeg tænker også at alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og håber at de trives og udvikler sig. Så hvis du kan mærke at det ville være godt for dig at starte til psykolog, så er jeg sikker på at de vil støtte dig! Hvis du oplever at det er svært at sige det til dem, så er du også meget velkommen til at vise dit brev til dem og også mit svar. Måske kan det være en god samtalestarter for jer alle?
Uanset hvad du vælger at gøre, skal du vide at du har ret til at have det godt, både indeni og udenpå. Din trivsel og velvære er det vigtigste at værne om, så lyt til dine behov og bliv nysgerrig på dig selv. Husk altid at undersøge dine følelser på en omsorgsfuld måde, for de prøver ikke at gøre livet surt for dig, de prøver at gøre dig opmærksom på, hvad der er godt for dig og hvad der ikke er. Brug dem som din vejviser <3
Skulle du have lyst er du også altid velkommen til at skrive ind til vores gratis og anonyme rådgivning, som har åbent hver aften. Her er der heller ingen problemer som er for store eller små <3
Jeg ønsker dig al det bedste fremover !
Kæmpe GirlTalk kram herfra
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig