Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Smilla, 15 år
29. december 2024

Den anden dag skulle være den store dag for mig og min kæreste, for vi havde aftalt, vi skulle være intime for første gang

Den anden dag skulle være den store dag for mig og min kæreste for vi havde aftalt vi skulle være intime for første gang. Vi var alene hjemme og der var ro og fred så det var helt perfekt. Vi begyndte at klæde os af og han var lidt hurtigere end mig til at få underbukserne af. Den stod på ham og så blev jeg bange for havde ikke regnet med den var så bred. Den var ikke ret lang men meget tyk og så turde jeg ikke så jeg fik aldrig underbukserne ned. Jeg kunne overhodet ikke forstille mig hvordan den skulle ku være i mit lille hul og jeg sagde så til ham at vi måtte opgive for jeg turde ikke alligevel. Jeg var ked af det og flov og græd lidt og min kæreste var også ked af det for han følte det var hans skyld pga hans tykke pik. Så det var en megafiasko. Hvordan skal det nogensinde blive godt?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Smilla❤️

Tak for, at du havde lyst til at dele dine følelser og tanker med os. Hvor er du modig❤️

Ud fra dit brev læser jeg, at det er første gang dig og din kæreste skulle være intime på den her måde. Det lyder til, at det er noget, I har haft snakket om og planlagt, så også jeres omgivelser var rare at være i, hvilket er også er vigtigt, når man skal udforske hinanden sammen. Selvom man har planlagt og haft lyst til at være sammen, er der intet forkert i, at det ikke ender sådan. Det er så vigtigt at lytte til sig selv i sådan en situation, fordi du er lige så vigtig som din kæreste. Du skal ikke på nogen måde føle dig flov over situationen, det er meget mere end okay, at du siger, hvordan du har det❤️

Du spørger til, hvordan det skal kunne blive godt imellem jer. Måske du har haft nogle forestillinger om, hvordan det skulle være inden, som var lidt svære i situationen? Prøv ikke at have fastsatte forestillinger, da de kan komme til at fylde for meget indeni dig. Når du befinder dig i en ny, intim situation, kan det måske give dig tryghed at snakke højt om, hvad der gør dig lidt nervøs? Det er helt normalt at være nervøs, når man skal være sammen med en anden for første gang. I kunne starte stille og roligt ud uden nogen forventninger til, hvad der skal ske, så I kun har fokus på hinanden, og hvad I har lyst til sammen. Mange tror, at det vil komme til at gøre ondt og bløde første gang, man har sex med en dreng, men sådan er det ikke for alle. Hvis man er meget nervøs, kan man godt komme til at spænde op i kroppen, som kan få det til at nive lidt. Et godt råd fra mig til dig er at give jer god tid, så du føler dig klar både mentalt og fysisk. Og hvis det ikke er endnu, du er helt klar til det, så er det helt okay❤️

Måske inden I prøver igen, kunne I tale om, hvad I hver især har brug for undervejs, så I ved, hvad den anden har brug for og derfor kan støtte hinanden?

Jeg håber, du kunne bruge mit svar❤️ Hvis du har brug for flere svar, skal du være meget velkommen til at skrive til vores chatrådgivning eller sende endnu et brev til Pigetanker. Hos Sexlinien sidder der også dygtige mennesker til at kunne besvare andre spørgsmål, du måtte have.

Kærlig hilsen

Barbara❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1362 Resultater