Jeg er kommet rigtig meget i pubertet, og jeg synes det er gået sygt stærkt. Jeg synes også, at det kan være sådan lidt svært at følge med
Jeg er kommet rigtig meget i pubertet og jeg synes det er gået sygt stærkt. Jeg synes også det kan være sådan lidt svært at følge med. Jeg har fået mens og jeg synes min krop har udviklet sig helt vildt på kort tid. Syns ikk det er ret længe siden jeg bare ligned en lille pige. Nu har jeg bryster og hår og min røv blir større. Og man går rundt med en hel masse tanker omkring det. Og de andre ændre sig jo også. Tænker også en del på det dernede, altså min sprække. Syns det er helt vild mærkligt og tænke på at man har noget som alle drenge pludslig er megaintresseret i og gerne vil ha fat i. Altså som sådan er eftertragtet. Det er jo en lidt god tanke men også en mærklig tanke. Kan godt være jeg overtænker en hel masse men syns bare der flyver så mange tanker rundt i ens hoved. Ville godt snakke med mine veninder om det men ved jo ikke helt om de også føler en masse mærklige ting ved deres pubertet. Tænker i jeg tænker for meget over det og mon jeg falder lidt til ro engang?
GirlTalks svar
Kære du
Tak fordi du har valgt at række ud og dele dine tanker her i vores brevkasse <3 Det er virkelig modigt af dig at åbne op omkring dine spørgsmål og følelser i forhold til puberteten. Her i brevkassen, Pigetanker, og hos Girltalk kan man skrive om alt, og jeg er sikker på, at der er flere piger, som står i samme situation og har de samme tanker og spørgsmål, som du. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig de svar, du søger, og forhåbentlig gøre det lidt lettere for dig at navigere i alle de tanker, du har.
Jeg kan virkelig forstå, at det kan være forvirrende og nogle gange lidt overvældende, når din krop begynder at ændre sig. Det er helt normalt at have mange spørgsmål om de forandringer, du oplever – som for eksempel at få menstruation eller når brysterne begynder at vokse. Og nej, du overtænker bestemt ikke. Det er helt naturligt at være usikker, når der sker så mange nye ting.
Som pige er det helt almindeligt at gennemgå en masse fysiske og følelsesmæssige ændringer i puberteten. Det kan godt føles som en stor forandring, og nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad der er "normalt". Forandringerne kan føles forskellige fra pige til pige, og udviklingen sker i et individuelt tempo. Nogle piger oplever forandringerne tidligere, andre lidt senere, og nogle kan føle dem på en anden måde. Det er alt sammen en del af puberteten, og der er ingen rigtig eller forkert måde at opleve den på.
Ligesom piger gennemgår puberteten, så gør drenge det også – dog ofte lidt senere. Som du skriver, begynder de måske at lægge mærke til dig eller andre på en ny måde, og det er helt normalt. Det kan føles både spændende og måske lidt mærkeligt at få den opmærksomhed, men det er bare endnu en del af at vokse op. Det vigtigste er, at du har dig selv med i det, og at du ikke forhaster dig. Følg dine egne følelser, og mærk efter, hvad du er klar til.
Jeg synes, det er en virkelig god idé, at du vil tale med dine veninder om de her ting. Det kan være en rigtig fin måde at dele erfaringer på og støtte hinanden, især når man står i det samme. Det kan hjælpe med at lette hjertet, når man opdager, at andre føler det samme – og det kan også give mulighed for at lære af hinanden. Jeg ved, at det har hjulpet mig meget at tale åbent om puberteten med mine veninder.
Jeg håber, at du med tiden vil finde mere ro i de forandringer, du gennemgår. Det er en del af den fantastiske og modige pige, du er, og som du bliver, når du bliver ældre. Du er allerede på vej til at blomstre og skinne, og du har masser af dejlige ting i vente.
Jeg håber, mit svar kunne hjælpe. Hvis du har brug for at drøfte det nærmere, og flere råd eller tale om noget andet, er du altid velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning hos Girltalk.
Stort kram og varme tanker til dig,
Glædelig jul
Knus Hannah-Rosa <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg går og overvejer, om jeg skal skrive til ham, om han virkelig tog en video dengang
-
Min veninde kysser mig på panden og kinden - kan hun lide mig som mere end sin veninde?
-
Hvordan kan jeg løse dette problem med SAMMEN med min kæreste?
-
Jeg er kommet rigtig meget i pubertet, og jeg synes det er gået sygt stærkt. Jeg synes også, at det kan være sådan lidt svært at følge med
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil
-
Jeg er så nu begyndt at være samme med en anden gruppe til træning, fordi jeg føler, at de er mere velkommen og varme og snakker mere til mig
-
Jeg vil gerne lærer ham bedre at kende, men ville det være mærkeligt at starte snapstreak med ham, eller kommunikere på en anden måde?
-
Problemet er så at jeg ikke helt ved hvordan jeg stopper med at være venner med hende.
-
De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
-
Jeg ved, at det ville være dejligt at snakke med nogen om det, men på den anden side føler jeg, at jeg ikke "fortjener" en psykolog
-
Jeg er bange for, at jeg ender med at få en mega dårlig karakter - især i matematik da jeg har virkelig svært ved det