Kære Pauline ❤️

Mange tak fordi du har haft lyst og mod til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt. Mange andre piger derude sidder med de samme tanker som dig, og kan igennem dit brev også få besvaret nogle af deres spørgsmål, så det er bare mega sejt at du har haft lyst til at skrive ind til os.❤️

Først og fremmest vil jeg ønske at jeg kunne give dig verdens største kram! Det fortjener du virkelig, ligesom du fortjener at have et trygt rum hvor du kan snakke om dine følelser og tanker - også de helt inderste der kan være skræmmende. I trygt rum med en psykolog ville være et godt sted, hvor du også kan arbejde med dig selv, få det bedre med din krop, få det bedre med mad og dit selvværd. En psykolog vil kunne give dig et trygt rum, hvor du kan snakke om alt uden at du bliver dømt, set ned på eller udskammet.

Jeg ved selv hvor skræmmende det kan være at starte til psykolog, og har selv stået i den situation du beskriver, derfor ved jeg også hvor rart det er at have et rum hvor man kan få bearbejdet og arbejdet med det der er svært. Jeg håber, at EmpowR-forløbet kunne være med til at åbne op for nogle snakke og gav dig nogle redskaber, som du tog med dig derfra og også senere kan bruge.

I brevet skriver du også at du tror du måske ikke har lyst til at vokse op, og gerne vil forblive "den lille pige", jeg kan godt forstå det er svært når man kan mærke der kommer mere pres på en ift. hvad man vil efter folkeskolen og hvad man vil tage af uddannelse og alt det der. Det er super svært at vide alt hvad man vil, så jeg forstår godt at du gerne vil forblive et barn og være mere ligeglad med alt. Mit bedste råd vil nok være her at du stadig kan gøre nogle af de ting som du holder af, som måske kan virke barnlige - klatre i træer, være kreativ, blæse sæbebobler, hoppe i vandpytter, hvad end du sådan ægte holder af, og holdte af da du var yngre. Det er også helt okay at gå mindre op i ens tøj og ens hår end ens klassekammerater og veninder gør. Hvis du kan mærke du får en smule glæde og ro af at gøre det, så er det helt okay. Husk at du altid er værdifuld og god nok som du er.❤️

Du skriver at du føler du "opfinder det hele", det ville være dramatisk at gå til psykolog, at du ikke er "syg nok" og ikke har lyst til at få det bedre - disse tanker er helt typiske at have. Men det er tanker der så om sige, kommer fra sygdommen, sygdommen siger dette fordi den gerne vil blive ved med at eksistere. Mennesker som ikke har brug for en psykolog tænker ikke i disse tanker, og hvad er endelig syg nok? Er det endelig ikke nok at være syg? Hvis du hørte om en veninde som havde de samme tanker som dig, samme følelser og havde det svært omkring mad - ville du så sige hun var dramatisk og skulle tage sig sammen? Nej vel, du ville nok som enhver anden omsorgsfuld person, fortælle hende at det nok skal blive okay, anbefale hende at snakke med en psykolog eller lign., give hende et kram og støtte hende. - Du fortjener det samme. Du er lige så meget værd som alle andre, og fortjener at have det godt.❤️

Jeg håber du kan bruge mit svar til at hjælpe dig på rette vej. Hvis det stadig fylder meget i dine tanker, og du har brug for at snakke mere om det eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores chatrådgivning. Der sidder unge kvinder klar til at chatte med dig hver aften.❤️

Kæmpe kram fra Michelle ❤️