Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Mig, 14 år
03. januar 2025

Jeg føler bare ikke at der er noget jeg kan lide ved mig selv..

Hej
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her men.
Jeg føler bare ikke at der er noget jeg kan lide ved mig selv.
Jeg har sygt skæve tænder min “veninde” har også sagt 10 gange nu at jeg er sygt tyk.
Jeg har sygt blond hår som jeg faktisk godt kan lide men alle kalder mig dum fordi jeg er blondine. Jeg har også to skæve ører og gule tænder jeg føler bare ikke nogen kan lide hvordan jeg ser ud eller mig selv. Og hver gang jeg ser mig i spejlet begynder jeg jo næsten at græde. Jeg har også mange andre problemer med angst og ocd.Jeg føler heller ikke nogen venner faktisk rigtigt kan lide mig og min søster og bror vil altid være ynglings .Og nogen gange gider jeg næsten ikke at leve.
Jeg ved godt det var meget af en mundfuld men jeg håber det her brev kommer til jer.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære dig<3

Tusind tak for dit fine og ærlige brev! Jeg er sikker på at der sidder mange som kan genkende flere af de ting du beskriver<3 Jeg er virkelig ked af at høre, at du har det sådan. Det må være enormt tungt at gå rundt med de svære følelser<3 

Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke er alene om at føle sådan. Mange mennesker har perioder, hvor de kæmper med deres selvbillede og med at føle sig accepteret. Det, du beskriver, lyder som noget, der kan være svært at håndtere på egen hånd, og jeg kan mærke, at du bærer på meget - så tak for at dele det med os<3 

De ting du nævner, som hvordan du ser dig selv, hvordan andre opfatter dig, og hvordan du føler, at folk omkring dig ikke ser dig for den, du virkelig er, er svære følelser at gå med alene<3 Det er aldrig nemt at føle, at man ikke passer ind, eller at man ikke bliver forstået. Især når ens tanker om sig selv også er fyldt med kritik, hvilket er helt naturligt - men desværre også super selvdestruktivt<3 Og jeg vil sige til dig, at de ting du kritiserer ved dig selv, ikke er det, der definerer dig som person<3 Vi har alle usikkerheder ved vores udseende, og selvom det kan fylde så meget i vores eget hoved, er det er ofte kun noget vi selv bemærker. 

Det er vigtigt at huske på, at de ting du beskriver ved dit udseende som gør dig usikker, ikke er noget som nogensinde vil gøre dig mindre værdifuld eller smuk<3 Man kan selv have en overbevisning om, at disse ting er "fejl" eller "mangler", men i virkeligheden er det der gør os værdifulde og unikke langt mere end bare vores udseende! Det vi ser i spejlet er kun en brøkdel af alt hvad vi er<3 Jeg er næsten sikker på, at stort set alle går gennem perioder, hvor de kritiserer deres udseende, men det betyder ikke, at de ikke er værd at elske, både af sig selv og af andre<3 Husk på, at du er lige som du skal være - og at ingen er som dig<3 

Når du beskriver hvordan din veninde kan kommentere på dit udseende, forstår jeg virkelig godt, at du bliver ked af det! Det er på ingen måde okay, at komme med negative kommentarer på andres udseende, og det er helt okay at sige fra overfor dens slags<3 Det betyder virkelig meget, at omgås de rigtige - og her er det okay at vælge mennesker fra, som gør dig ked af det<3 Du er smuk som du er! 

At kæmpe med angst og OCD samtidig, kan være med til at få kampen til, at virke endnu mere uoverskuelig<3 Men det er heldigvis muligt at få hjælp til at arbejde med alle de tanker og følelser der følger med. Der findes efterhånden rigtig mange former for terapi og støtte, blandt andet hos psykologer som er rigtig dygtige til deres arbejde, når man har brug for nogen at snakke med, eller steder som girltalk, hvor vi sidder klar til at lytte og gribe i alle de svære følelser - så du er bestemt ikke alene, også selvom det hurtigt kan føles sådan i ens eget hoved<3 Nogle gange kan det også hjælpe at skrive ens tanker ned, så de ikke får lov til at fylde i hovedet En anden øvelse kunne måske også være, at sige en positiv ting om dig selv i et stykke tid, det kan hjælpe med at skabe en mere positiv selvopfattelse. Vi skal hele livet øve os på at blive mere kærlige overfor os selv, og det er en kamp som i perioder vil gå op og ned<3

Det at føle sig overset eller mindre værdifuld både i familien eller vennegruppen, kan være rigtig svært og hårdt at gå med selv<3 Og det er ofte noget som ikke bliver talt højt om, selvom de fleste vil komme til at opleve det på et tidspunkt - så tak fordi du tør dele det herinde, der sidder med sikkerhed rigtig mange som kan spejle sig selv i netop de følelser du beskriver, og som har brug for at vide, at de ikke er alene i det<3 Du fortjener at blive set og hørt for den du er - og at få kærlighed, støtte og accept<3 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget<3 Og uanset hvad er du altid velkommen til at skrive ind til girltalks rådgivining, hvis du vil snakke mere om dette eller noget helt andet! Jeg hepper på dig, og sender en masse kærlige tanker din vej<3 

Knus Emilie<3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1371 Resultater