Jeg ved, at de aldrig kunne finde på at holde mig udenfor, men indimellem føler jeg mig udenfor
Hej Girltalk
Jeg skriver her, fordi jeg har brug for at få luft for min tanker, og høre jeres mening om mine problemer.
Jeg føler mig indimellem lidt ensom. Jeg har to veninder fra skolen og de er søde og sådan noget, og jeg ved at de aldrig kunne finde på at holde med udenfor, men indimellem føler jeg mig udenfor. Fx når de snakker om alt muligt på TikTok(Jeg har ikke TikTok, har heller ikke noget ønske om det), taler om en serie de begge to ser men jeg ikke gør, eller når de laver noget sammen uden mig. Det sidste er også lidt min egen skyld, for jeg har en ret travl hverdag og har sjældent tid til at være sammen med dem. Det lyder måske lidt som en lille ting, men det er det bare ikke for mig. Jeg ved godt selv hvordan det er, jeg har selv prøvet at få en til at føle sig udenfor uden det var med vilje, så jeg ved godt at de ikke mener noget med det. Jeg føler mig tit som en reserve, når den anden ikke lige er der. De er ikke de eneste venner jeg har, men jeg har bare ikke rigtig, nogen heller dem, som jeg kan være fuldstændig mig selv sammen med. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle ideer til hvordan jeg kan styrke mine venskaber, og til hvordan jeg kan nogle nye, og turde snakke med nogle, være mindre genert.
De gange hvor vi har fremlagt i det her skoleår, har jeg været rigtig nervøs inden især den ene af gangene, jeg havde mest bare lyst til at løbe væk. Da jeg så kom derop begyndte jeg at ryste. Det var ret ubehageligt og pinligt, selvom jeg efterfølgende lavede sjov med det. Jeg kan sagtens det sjove i det og jeg grinte da også lidt af mig selv, men det var virkelig ikke særlig rart. Jeg har også svært ved at række hånden op i timerne, selvom jeg godt ved de ikke griner, selv hvis de gjorde ville jeg være ligeglad. Jeg vil virkelig gerne have nogle råd til hvordan jeg kan blive lidt mindre nervøs.
Jeg er glad for mine forældre, men nogle gange føler jeg ikke at de respektere mig. De lytter ikke rigtig til hvad jeg siger og jeg synes de bestemmer alt for meget, nogle gange har jeg en følelse af jeg ikke rigtig har indflydelse på mit eget liv, selvom jeg godt ved det ikke rigtigt. Jeg ved selvfølgelig godt at det er deres opgave at sætte grænse for mig, og hjælpe mig til at lære hvordan jeg kan klare mig godt i livet. Men jeg føler ikke altid at det er det de gør. Det er lidt som om de glemmer at jeg ikke er ni år længere, de bliver også nød til at give lidt slip, give mig mere ansvar. De stoler hele ikke altid på at jeg kan klare noget selv, og siger hele tiden dit og dat om det. Hvis de vil have mig til at gøre noget, og jeg spørger hvorfor giver de mig heller ikke altid nogen grund. Fx spurgte jeg en aften hvor jeg ikke skulle noget den næste dag om jeg måtte have lov til at være oppe til 23.00 i stedet for 22.30 som jeg plejer i ferien. De sagde nej, jeg spurgte hvorfor, og det eneste svar jeg fik var: "Fordi du er 13 og ikke 15". Jeg vil bare virkelig gerne blive respekteret og være mere selvstændig. Udover det er jeg rigtig glad for mine forældre, og det er selvfølgelig ikke sådan at de aldrig lytter til mig eller aldrig lader mig klare noget selv, det er bare ret irriterende. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få det ændret og talt med mine forældre om det, om jeg overhovedet skal tale med dem om dem eller om det er bedst jeg bare lader det ligge, for jeg har en smule temperament:)
GirlTalks svar
Kære du <3
Mange tak for at dele dine tanker og følelser ærligt i Pigetanker <3 Hvor er jeg glad for, at du har lyst til at åbne op og dele det svære med os. Det er ikke altid lige nemt at åbne op. Det synes jeg er så godt, at du gør, så du ikke skal gå alene med det <3 Jeg vil inddele mit svar i de tre emner, som du har skrevet dit brev i.
1. Jeg er glad for at høre, at du har to gode veninder i skolen. Du skriver dog, at du føler dig udenfor, og det er aldrig rart at føle sig udenfor. Det kan føles som altoverskyggende for en selv, og man kan nemt komme til at føle, at andre ikke forstår det. Men du er god nok, og du er lige som du skal være! <3 Jeg kan fornemme på dig, at du er meget reflekteret over dine venskaber, og hvordan man er en god og inkluderende ven. Det er super godt og er en god egenskab at have. Selvom I ikke alle tre ser de samme serier/film eller er på de samme sociale medier, så er det stadig muligt at snakke med og inkludere hinanden. Prøv om du kan spørge nysgerrigt ind til, hvad det handler om. Hvis du har mod på at sætte ord på dine følelser til dem omkring at føle dig udenfor, synes jeg, at det kan være rigtig godt at åbne lidt op om, hvordan du har det. Så ved de det og kan være mere opmærksomme på at inkludere dig mere i samtalerne. I forhold til at finde nye venskaber kan du prøve at opsøge nogen i forbindelse med dine interesser. Måske er der nogen i din klasse, som spiller et sjovt spil, går til en fed fritidsaktivitet eller måske går du til noget i din fritid, hvor der er nogle søde venner, du kan spørge om I skal lave noget sammen udenfor aktiviteten.
2. Du skriver, at du er meget nervøs for at fremlægge foran din klasse. Både før og under fremlæggelsen. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan. Det er helt naturligt at blive nervøs for du skal pludselig stå foran din klasse og lærer og skal præstere fagligt. Der er forskellige grader af nervøsitet, og det er selvfølgelig ikke rart, hvis det er på en måde, hvor du synes, at det ligefrem er ubehageligt. Husk på at dit værd ikke er bundet op på dine fremlæggelser eller hvor meget du siger i timerne. Du er meget værdifuld uanset hvad <3 Prøv at tænk på om du tænker yderligere over noget ved dine klassekammeraters fremlæggelser, når deres fremlæggelse er slut. Det er måske ikke meget, du tænker over noget ved deres fremlæggelser, og det er nok også sådan den anden vej rundt. Hvis du har mod på det, kan du fortælle din lærer, at du bliver meget nervøs ved fremlæggelser og har brug for et godt råd eller en hjælpende hånd, når du fremlægger. Det kan hjælpe på din nervøsitet at dele det, så du ikke går med det alene.
3. Jeg kan forstå på dig, at du føler, at dine forældre bestemmer meget og ikke lytter til dig. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at det er særlig fedt at føle, at du stadig bliver behandlet som et barn. Det kan dog være en svær periode, hvor du hverken er barn, men heller ikke er helt uafhængig af dine forældre. For at dine tanker og frustrationer ikke hober sig op indeni dig og skaber en distance mellem dig og dine forældre, vil det være godt at dele det med dem. På den måde kan I finde en god mellemvej, hvor du også kan give udtryk for, hvordan du har det. Jeg kan forstå på dig, at du synes, at du har lidt temperament, og jeg kan fornemme, at du ikke ønsker, at det skal komme til at overtage i en sådan snak med dem. Det er så godt, at du er bevidst omkring det. For at undgå det, kan du tænke over, hvordan du kan sige det til dine forældre uden at dit temperament overtager og så skrive det ned. Det kan også hjælpe, at du øver det lidt, så du husker på, hvad du vil sige. Det kan f.eks. være. at du ønsker at blive lyttet mere til og blive givet mere ansvar.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Det bliver desværre en smule kortfattet, fordi jeg gerne ville komme rundt om alt det, du skriver i dit brev, uden at det bliver meget langt. Du er meget velkommen til at skrive til rådgivningen, hvor vi sidder klar hver aften til at lytte, hvor vi har god tid til at hjælpe dig. Her kan du altid skrive ind og dele det svære, som du oplever i din hverdag. Der er ikke en begrænsning på hvor mange gange, du må skrive til os, så du må endelig skrive til os, hvis du har lyst og behov <3
Kærlig hilsen Malene <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg ved, at de aldrig kunne finde på at holde mig udenfor, men indimellem føler jeg mig udenfor
-
Det eneste jeg vil have, er en undskyldning, og at hun stopper med at genere mig på den måde! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre
-
Den anden dag skulle være den store dag for mig og min kæreste, for vi havde aftalt, vi skulle være intime for første gang
-
Jeg har meget svært ved at give udtryk for mine følelser, når jeg er intim med en partner
-
Jeg vil gerne springe ud til min veninde, men jeg kan bare ikke. Hver gang jeg prøver, går jeg kold
-
Så jeg er allerede lidt spændt på, hvordan det bliver at se ham, og hvordan det bliver generelt, når vi ikke har set hinanden efter, vi slog op
-
Jeg går og overvejer, om jeg skal skrive til ham, om han virkelig tog en video dengang
-
Min veninde kysser mig på panden og kinden - kan hun lide mig som mere end sin veninde?
-
Hvordan kan jeg løse dette problem med SAMMEN med min kæreste?
-
Jeg er kommet rigtig meget i pubertet, og jeg synes det er gået sygt stærkt. Jeg synes også, at det kan være sådan lidt svært at følge med
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil