De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
Hej Brevkasse.
I dag henne i skolen fik jeg et angstanfald. Vi havde geografi, og jeg havde bare rigtig mange tanker i hovedet. Jeg er en person der over tænker meget, men jeg har aldrig før prøvet at få et angstanfald. Min veninde så at der var noget galt, så hun tog mig med ud på gangen, og fik mig beroliget igen. Jeg har lidt “mental sundheds problemer”, men det her tør jeg virkelig ikke sige til mine forældre. De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
Hvordan skal jeg løse det her?
Kh Lily
GirlTalks svar
Kære Lily❤️
Mange tak fordi du har haft lyst og mod til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Her hos GirlTalk kan vi snakke om alt. Det er ikke altid sikkert, at vi kan komme med en endelig løsning, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med dit brev.❤️
Jeg vil gerne starte mit brev med at sige - du er ikke alene om de følelser og tanker du beskriver i dit brev. Både angående dit angstanfald og hvordan man snakker med ens forældre om sine problemer, særligt når det kommer til mental sundhed.
Men jeg er nysgerrig på hvordan du er sikker på dine forældre ikke kender til at have det svært med deres tanker og "have det dårligt i hovedet"? Det kan jo være en af dem har oplevet noget lignede det du oplevede under geografi, men bare ikke snakker om det. Og selv hvis de ikke kender til følelsen, behøver man ikke at have oplevet det før, for at udvise omsorg, støtte og gerne ville hjælpe. ❤️
Mit bedste råd ville være at snakke med dine forældre om det, og bare være helt ærlig omkring hvordan du har det, og hvad der kører rundt i dit hoved. Jeg er sikker på at de nok skal være der for dig, og gerne vil hjælpe dig med at få det bedre. Dette kan evt. være at snakke med din læge om de næste skridt, og finde en løsning derfra. Men jeg er sikker på dine forældre nok skal hjælpe og støtte dig. Dine forældre elsker dig og vil gerne have at du har det så godt som muligt. Husk at du altid er værdifuld og god nok som du er.❤️
Jeg håber du kan bruge mit svar til at hjælpe dig på rette vej. Hvis det stadig fylder meget i dine tanker, og du har brug for at snakke mere om det eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores chatrådgivning. Der sidder unge kvinder klar til at chatte med dig hver aften.❤️
Kæmpe kram fra Michelle ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil
-
Jeg er så nu begyndt at være samme med en anden gruppe til træning, fordi jeg føler, at de er mere velkommen og varme og snakker mere til mig
-
Jeg vil gerne lærer ham bedre at kende, men ville det være mærkeligt at starte snapstreak med ham, eller kommunikere på en anden måde?
-
Problemet er så at jeg ikke helt ved hvordan jeg stopper med at være venner med hende.
-
De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
-
Jeg ved, at det ville være dejligt at snakke med nogen om det, men på den anden side føler jeg, at jeg ikke "fortjener" en psykolog
-
Jeg er bange for, at jeg ender med at få en mega dårlig karakter - især i matematik da jeg har virkelig svært ved det
-
Jeg synes jo, at hun er sød, men jeg ved slet ikke, om der er noget i det. Hvad gør jeg?
-
Hvad kommer blærebetændelse af? Jeg har lige fået det og det er pænt trælst
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham