Kære Karina<3

Tusind tak for dit fine og ærlige brev<3 Jeg er sikker på, at der sidder mange som kan genkende dele af det du beskriver i deres eget liv<3 

Først og fremmest lyder det bare virkelig udmattende og hårdt at gå i til hverdag! Jeg kan godt forstå, at du føler dig frustreret og uretfærdigt behandlet af hende. Det lyder som om, at det påvirker dig meget, og det er selvfølgelig på ingen måde okay, at blive hverken bagtalt eller på anden måde behandlet dårligt af nogen, så det forstår jeg virkelig godt fylder<3  

Det lyder ikke som om, at din veninde helt kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og det er super uretfærdigt, at det skal gå ud over dig, bare fordi du har sagt fra overfor hendes opførsel - hvilket kun er mega sejt, det er langt fra alle der har mod til at sige fra på den måde<3 Og det giver super god mening, at det er svært at "komme videre" når hun fortsat er i din hverdag og samtidig fortsætter med, at påvirke dig negativt med hendes handlinger. Det kan være meget drænende både fysisk og mentalt, når man konstant skal være omkring en så negativ adfærd, så det er helt forståeligt, at du fortsat føler dig generet af det<3 

Jeg synes, at det lyder som en god ide, at få snakket ordentligt ud om det og måske også med en voksen på sidelinjen. Det at have en neutral person med som også kan hjælpe med at gribe ind eller bidrage med deres syn på situationen, kan nogle gange være en stor hjælp, da man ofte kan komme til at misforstå hinanden, eller kun høre med et halvt øre, når man har noget på hjertet og i forvejen føler sig frustreret eller irriteret. Så her tænker jeg som udgangspunkt, at det lyder rigtig fornuftigt at tage den snak med en lære<3 

Derudover kunne det måske være en ide, at skrive dine tanker og følelser ned, så du ikke glemmer noget. Man kan hurtigt komme til både at sige ting man fortryder efter, og samtidig glemme pointer som man ellers gerne ville have med, hvis man bliver grebet af den samtale man sidder i. Så det kunne måske være en ide, at skrive det hele ned, så du bedre selv kan finde hoved og hale i det du føler. Og når du så har fået sagt alt det du føler for, så kan du ikke gøre mere, og så er det måske også nemmere, at acceptere hvis ikke du får den undskyldning du drømmer om, for den er der jo dsv. ingen garanti for, at din veninde kommer til at give dig. Men så kan du måske selv finde en ro og afklaring i, at du trods alt har fået sagt alt det du havde på hjertet<3 

En anden ting, som jeg øver mig i, at sige til mig selv er: dine følelser er dine, og de er altid okay. Det er derfor også altid okay, at snakke ud fra hvordan man selv oplever det og hvordan man føler. Men man skal passe på med, at blive alt for angribende, da det ofte bare vil have modsatte effekt, og starte en mudderkastning, frem for en forståelse af hvordan du har det. Og det kan hurtigt ende med at blive en omgang "du har gjort det" og så vil hun sige "jamen du har gjort det", og det tænker jeg ikke at nogen af jer får noget ud af, for I ved jo begge i princippet godt hvad der er sket. Så jeg tænker, at det er vigtigere i en eventuel samtale eller besked, at få tydeliggjort over for hende, at du bliver ked af det og føler dig påvirket af eksempelvis, at blive holdt udenfor, bagtalt og generelt ikke respekteret<3 

Jeg forstår virkelig godt, at du har et ønske om justice! Men den kan man dsv heller aldrig forvente at få fra andre. Så jeg tænker måske at en øvelse også kunne være, at finde den retfærdighed i dig selv<3 At sige til dig selv, at du fortjener bedre end den opførsel du har været udsat for og, at du har sat dig selv i respekt ved at sige fra overfor det du ikke føler er okay<3 Brug tid med dem der giver dig noget godt, og skær dem fra som kun dræner dig for energi og som gør dig ked af det, for dem skal der nok findes mange af - men de er ikke din tid og energi værd! 

Jeg ved godt, at det er så meget nemmere sagt end gjort, og hvis du finder mere ro i, at have snakket med hende først, så skal du gøre det! Måske vil det også blive den closure du ønsker, og uanset hvad kan du så sige til dig selv, at du har gjort det du kunne<3 

Det du har været igennem er virkelig ikke okay! Du fortjener respekt og støtte, og det er ikke din skyld at hun behandler dig på den måde. At sige fra overfor noget der ikke er godt for dig, er virkelig en stor styrke og vigtig egenskab hele livet, for bedst muligt at passe på sig selv<3 Husk på, at du ikke er alene og du har ret til at sætte grænser og beskytte dig selv! Det er ikke alle der har styrken eller overskuddet til at sige fra, og jeg tænker måske det kunne være grunden til, at de andre piger i klassen ikke siger noget til hendes kommentarer. De fleste ved som udgangspunkt godt ved hvad der er rigtigt og forkert, så jeg tænker ikke nødvendigvis at det er et tegn på, at de er enige i det hun siger, men mere et tegn på, at de bare ikke tør sige noget.

Hvis du har brug for, at tale med nogen om det, er der altid hjælp at hente både i din omgangskreds og på skolen, men også udenfor skolen. Du er altid velkommen til at skrive til GirlTalks rådgiving, hvis du ønsker at snakke mere om det eller noget helt andet<3 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget. Jeg hepper på dig, og synes at du er mega sej<3 

Knus Emilie