Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
Hej
Jeg et 12 år og er kun for et par måneder siden at jeg begyndte at tænke på drenge. Men der er den her dreng det har kunne lide mig i cirka 1 år, og har prøvet at blive kærester med mig mange gange, men jeg har sagt nej hver gang. Men nu har jeg hørt en masse fra min veninder om han kan lide min bedste veninde, og så snart du mister noget opdager du hvad det betød for en.
Jeg opdagede først I går at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig.
Har mega dårlig samvittighed over at jeg er meget jaloux på min veninde, fordi der er os to andre drenge der kan lide hende og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke have at en dreng kommer imellem os. Jeg har aldrig fortalt hende jeg kunne lide ham, Og det gør ondt i hjertet når hun snakker om at han (rimeligt sikkert) kan lide hende.
Vh. Selma<3
GirlTalks svar
Kære dig.
Dejligt, at du skriver ind til GirlTalk og deler dit dilemma. Jeg ved, at er mange piger der har prøvet at stå i præcis samme situation som dig, hvor man føler noget for en fyr og samtidig heller ikke vil risikere at lade den fyr komme mellem et venskab! ❤️
Jeg læser, at du har opdaget, at du har et crush på fyren, der har ville være kæreste med dig et år og nu er jaloux på din veninde fordi han (muligvis) udviser interesse for hende. Til det vil jeg starte med at sige, at det er helt naturligt at føle jalousi når nogle får noget opmærksomhed, man selv ville ønske man fik. Det har rigtig mange af os prøvet. Vi ville ønske opmærksomheden gik til os. Det bliver ikke mindre, når vi har været vant til at få den og den pludseligt forsvinder, så jeg forstår virkelig godt du føler at det gør ondt i hjertet ❤️ Den følelse er så hård!
Du skriver, at det er rimelig sikkert at han kan lide din veninde, og hvis det er tilfældet er der ikke så meget du kan gøre for at ændre det. Vi kan ikke styre hvem andre mennesker har følelser for og vi kan ikke påvirke det. Nu ved jeg ikke om din veninde gengælder interessen for ham fyren, men hvis hun gør, og det gør for ondt i hjertet på dig, kan det være du kan fortælle din veninde at du føler det er lidt svært lige nu, men samtidig også forsikre hende om at jeres venskab betyder mest for dig. hvis du har brug for at trække dig lidt fra jeres venskab kan du forsikre hende om, at du ikke holder mindre af hende. Min erfaring er, at man aldrig fortryder at kæmpe for et venskab, så længe at begge to gerne vil det. Det kan også være det hjælper, hvis du fortæller hende, hvordan du har det, og I kan tale om det og det måske vil gøre, at du bedre kan være i det.
Det bedste råd, jeg kan give, hvis man har et crush på en, der ikke gengælder det, er at bruge tid på ting, du ved, der gør en glad fx være sammen med veninder og familie, dyrke en hobby der gør dig glad, kramme dem du holder af, passe på dig selv, ved at sove og træne og spise. Selvom situationen måske stadig vil fylde i dine tanker, så kan det flytte fokus at forsøge at gøre andre ting der gør dig glad.
Jeg håber, du kunne bruge mit svar. Hvis du gerne vil skrive mere om din situation, er du hjerteligt velkommen til at skrive ind til vores chat eller sms-rådgivning.
Kæmpe kram til dig fra GirlTalk ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster