Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien
Kære girltalk
Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien.
Inden ferien var vi 3 klasser, men nu er vi blevet slået sammen til 2 og jeg kan ikke så godt lide min klasse :(
Vi har også fået andre lærere og dem kan jeg heller ikke rigtigt lide. Jeg er bange for at jeg ikke kommer til at passe ind i klassen
Kh en nervøs pige🫶🏻
GirlTalks svar
Kære dig
Tusind tak for dit brev og tusind tak for at dele din situation her i GirlTalk ❤️ Hvor er det sejt af dig at skrive herind, for det er bestemt ikke nemt at være bange for at skulle starte i skole efter sommerferien! Det er rigtig godt, at du deler din situation, for den skal du bestemt ikke stå alene i ❤️
Her til at starte med vil jeg gerne skrive til dig, at vi lige nu i GirlTalk modtager rigtig mange beskeder fra piger, der også er nervøse og bange for at skulle starte i skole igen her efter sommerferien - så du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, og at det er normalt at have de følelser du har ❤️ Skriv endelig ind til os på vores rådgivning en aften efter, at du har læst mit svar til dig, så kan du også på vendt alle følelser og tanker med os, imens de fylder i kroppen.
I forhold til dine tanker om at være bange for, at du ikke kommer til at passe ind og at du ikke har været så glad for din klasse bliver jeg lidt nysgerrig på, om der er noget bestemt, der gør at du føler dig bange her inden skolestart? Er der sket noget bestemt i klassen inden sommerferien, er der nogen i klassen der har gjort eller sagt noget og har lærerne givet et bestemt indtryk?
Det er meget naturligt at være i tvivl, om man kommer til at passe ind. De følelser er supersvære at sidde med, men det er desværre en meget naturlig del at forandring - eksempelvis når ens klasser bliver slået sammen ❤️ Selvom det måske ikke giver dig ro at vide, at sammenlægning af klasserne kan være svært, så kan det måske give dig ro at vide, at stort set alle andre i den nye klasse har det på præcis samme måde som dig. Så på den måde er du slet ikke alene ❤️
Når du skriver, at jeres 3 klasser er blevet til 2, så må det betyde, at der er kommet nogle nye til, men også at der allerede er nogen i klassen, som du kender. Jeg har lyst til at spørge dig, hvordan du har det med dem? Hvis det er nogle mennesker, som du har godt med, så synes jeg, at du skal prøve at finde modet til at blive venner med dem. Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men jeg har virkelig troen på dig og troen på, at du kan gøre det! Find dem i den nye klasse, som du allerbedst kan lide, og prøv om du ikke kan komme lidt i snak med dem og lære dem bedre at kende. Hvis du har nogle mennesker, som du føler dig nogenlunde tryg med, så kan det måske give dig mere ro?
Når jeg skriver det, så vil jeg også bare gerne understrege, at du jo ikke behøver at være venner med alle i din klasse. Og samtidig er det også mere end okay, hvis du har dine venner i andre klasser. Så kan I jo ses efter skole eller mødes i frikvarterene. Det kan måske faktisk også være ret rart, fordi du så har nogen uden for klassen, som du kan dele alle dine tanker og følelser med - hvad tænker du mon om det?
Lov mig ikke at tvivle på, om der er noget galt med dig, for det ved jeg, at der ikke er. Jeg kan mærke ud fra dit brev, at du både er betænksom, omsorgsfuld og kærlig. Husk også at give noget kærlighed til dig selv ved at minde dig selv om, at du er god nok, som du er, og at du er værdifuld ❤️
Tag en dag ad gangen! Held og lykke med skolestarten ❤️
De kærligste hilsner fra GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster