Chat med os nu
Skriv et brev
Cc, 13 år
28. august 2024

Hvordan dufter man bedre dernede?

Hvordan dufter man bedre dernede 🙈

GirlTalks svar

Kære Cc, 

Tusind tak for dit brev. Du er absolut ikke den eneste, som er bekymret for hvordan det lugter i dit underliv, og mange bliver meget selvbevidste omkring det. Men det er et komplekst miljø dernede med en masse bakterier (både gode og dårlige), så selv de mindste forstyrrelser kan forårsage en ændring i lugten. 

Der kan være flere forskellige grunde til, hvorfor man lugter som man gør fra skeden. Der vil altid være en let duft, som ikke er ubehagelig. Hvis man har fået sin menstruation, og derfor har sin cyklus, så kan duften også ændre sig alt efter, om man er i nærheden af sin menstruation eller sin ægløsning. 

Det kan måske også handle om din pH-balance i underlivet, hvor der er ting som intimsæbe, som kan hjælpe med at stabilisere det. Dette kan være en nem løsning, som ikke er invasiv og generelt kan vedligeholde pH niveauet. Derudover kan for mange parfumerede produkter, som eksempelvis deodorant eller sæbe med meget parfume eller duft, faktisk komme til at have den modsatte effekt på duften fra ens underliv og gøre, at man kommer til at lugte mere. Derudover kan det være ting som det materiale dit tøj er lavet af, så fx er bomuld nemmere for din hud at ånde i end et syntetisk stof som polyester. Hvis man har rigtig mange lag tøj på og har det meget varmt omkring sit skridt, så kan det også påvirke duften. Så måske du kan prøve til en start at tænke over, hvordan du vasker dig dernede og sørger for, at din krop også kan "ånde" - altså får noget luft ❤️

Jeg tænkte også selv meget på duften dengang, at jeg var i din alder, men jeg fandt ud af, at det var meget naturligt. Så længe man holder sig renlig, så er det faktisk slet ikke farligt, at man en gang imellem kan dufte sig selv på den måde, som jeg tror, at du måske gør det. Hvis du oplever, at lugten er meget ubehagelig, så synes jeg du skal række ud til din egen læge, så de kan undersøge det. 

Husk at du altid må skrive ind til os igen, hvis du har flere tanker eller spørgsmål, som du gerne vil have besvaret. Vi sidder klar i både Pigetanker og vores rådgivning, hvis du har brug for os ❤️

De kærligste hilsner fra GirlTalk ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1170 Resultater