Snapper med en fyr online og vil gerne møde ham - hvordan?
Hej,
Jeg er en 13 årig pige.
Der er den her dreng som jeg på en måde godt kan lide men jeg ved ikke om han kan lide mig.
Vi snapper og skriver rigtig meget sammen men jeg har aldrig mødt ham i virkeligheden.
Vi vil begge to gerne møde hinanden i virkeligheden men han bor 40 minutter væk fra mig og ingen af os har tid i hverdagen.
Vi skriver og sender hinanden lydsnaps næsten hver dag og ved mange ting om hinanden.
Derud over ved mine forældre heller ikke noget om ham, fordi jeg aldrig har haft skrevet med en over nettet så emnet har vi aldrig rigtig snakket om.
Hvordan skal jeg sige det til dem, jeg er bange for de bliver skuffet og sure på mig.
Her er mine to spørgsmål:
1) Hvordan skal jeg fortælle mine forældre om ham og situationen?
2) Hvis de siger jeg gerne må mødes med ham, hvordan skal jeg så mødes med ham?
Hilsen 13 årig forvirret pige
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for dit fine brev. Jeg synes, at det er dejligt, at du skriver ind - Det viser, at du rækker ud til dine omgivelser, når du har noget på hjertet og dét er en virkelig fin egenskab, du kan drage nytte af resten af livet. Vi har som mennesker alle brug for at få input, råd og sparring fra vores omgivelser, uanset om det er familie, venner, kollegaer eller en uvildig online rådgivning som GirlTalk.
Det er dejligt, at du skriver og sender snapchats med en dreng - og det lyder som om I begge hygger jer med det.
Jeg kan læse, at du er bekymret for at fortælle dine forældre om drengen, og særligt for, om de skal blive skuffede eller sure. Jeg ved ikke, hvilket forhold du har til dine forældre og hvor åbent du føler du kan tale med dem, men jeg synes helt sikkert, at det er samtalen værd. Hvis det var mig, så ville jeg fortælle mine forældre, at jeg har kontakt med en fyr online jeg endnu ikke har mødt men faktisk har rigtig meget lyst til at møde. Dine forældre vil (forhåbentlig) værdsætte din åbenhed og I kan få en forventningsafstemning om, hvad du har lyst til og hvad de synes er ok ift. at møde ham. Jeg gætter på, at det vil give dig ro i maven at få talt med dem om det og det kan gøre det nemmere at åbne samtaler med dem om lignende emner i forhold til drenge/dig og kærlighed, også fremadrettet.
Når vi mødes med mennesker, vi har mødt online kan det være et fint udgangspunkt at mødes et offentligt sted. Da man ikke rigtig kender hinanden endnu (selvom det godt kan føles sådan, når man har fortalt hinanden mange ting om sig selv). At mødes et offentligt sted har flere fordele, bl.a. kan det være trygt, hvis mødet ikke er lige så hyggeligt, som man håber. Samtidig kan det være rart, hvis man får lyst til at afslutte mødet. Lav evt. noget sjovt eller afslappende, hvor I kan tale sammen og derved lære hinanden bedre at kende - for det lyder som om I begge nyder hinandens daglige kontakt.
Jeg håber, at du får talt med dine forældre. Jeg hepper på dig!
Vil du gerne tale mere om emnet er du meget velkommen til at benytte vores rådgivningschat. Vi sidder klar hver aften til at lytte til alt det, som du har på hjerte <3
Stort kram til dig,
Sine
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig
-
Mine venner holder mig udenfor, hvad skal jeg gøre?
-
Min mor og far vil have at jeg skifter skole, men jeg ved ikke om jeg vil?
-
Min veninde og jeg har begge fortalt til en af vores venner, at vi har fået menstruation, og jeg er sygt nervøs for, at han siger det videre
-
Han har slettet mig på snap. Uden nogen grund!
-
Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan overbevise hende om, at hun er smuk, og hun virkelig ikke fortjener alt det, der sker lige nu
-
Siden min eneste rigtige veninde i min klasse har skiftet skole, har jeg haft det lidt svært i forhold til det sociale