Jeg føler mig ikke tilpas i min krop
Hej
Jeg føler mig ikke tilpads i min krop. Jeg føler mig tyk. Jeg vil gerne fortælle nogen om det og snak, med nogen. Men jeg føler ikke rigtigt at jeg har nogle venner jeg kan snakke om det med. Og så har jeg tænkt over at snakke med min mor om det, men jeg føler ikke rigtigt at jeg kan fortælle hende det. Og hvis jeg skulle, hvordan kan jeg så gøre? Og hvad skal jeg sige til hende?
GirlTalks svar
Kære du,
Jeg vil starte med at sige mange tak, fordi at du har skrevet herind. Det er virkelig modigt af dig, at dele dine svære tanker, og det er så godt, at du gør det, så du ikke står helt alene med dem :)
Jeg er virkelig ked af at høre, at du ikke føler dig tilpas i din krop. Det er virkelig en ubehagelig følelse, som jeg er sikker på mange kan genkende. Ens krop udvikler sig så meget, når man er omkring de 12 år, og det kan være svært at skulle vænne sig til den, når den hele tiden ændrer sig. Du skal vide, at det er helt normalt, men det ændrer ikke på, at det stadig føles ubehageligt. Når det er sagt, så er det vigtigt at huske, at der ikke er en "rigtig" måde at se ud på, og at vi alle er lige, som vi skal være på hver vores måde.
Men det kan stadig virkelig ikke rart at skulle stå helt alene med de følelser, derfor er det også mega sejt, at du gerne vil snakke med nogen om det. Det tror jeg bestemt, er en rigtig god ide! Du nævner, at du gerne vil snakke med din mor om det, men at du ikke rigtig føler, at du kan fortælle det til hende. Jeg kan godt forstå, kan føles uoverskueligt. Jeg kan selv finde det ubehageligt at fortælle min mor, når jeg har det dårligt, fordi jeg ikke kan lide at være til besvær eller at gøre hende ked af det. Men mon ikke din mor kun vil dig det bedste, og rigtig gerne vil hjælpe dig <3 Jeg tror også, at hun vil føle sig beæret over, at du har lyst til at række ud til hende omkring det.
Hvis du synes, at det er svært at skulle fortælle hende det i person, så er en anden mulighed først at skrive sine tanker ned, og så give brevet til hende. Du spørger også, hvordan du kan sige til hende, og jeg synes sagtens, du kunne prøve at fortælle hende det, som du har skrevet det til mig. Du kan starte med at sige, at du gerne vil dele noget med hende, men at det er lidt svært for dig. Og så bagefter fortælle hende, som du har skrevet til mig, at du føler dig utilpas i din krop. Jeg er sikker på, at din mor selv kan genkende de samme følelser fra et tidspunkt, hvor hun selv var ung. Så håber jeg, at i får en rigtig god samtale sammen omkring det. Ingen fortjener at føle sig forkert eller utilpas i sin krop, og det gør du heller ikke! <3
Du er også altid velkommen til at skrive ind til vores chat og sms-rådgivning, hvor vi altid gerne vil skrive med dig om de svære tanker, som kan føles svære at dele med andre <3
De kærligste hilsner fra
Emilie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig
-
Mine venner holder mig udenfor, hvad skal jeg gøre?
-
Min mor og far vil have at jeg skifter skole, men jeg ved ikke om jeg vil?
-
Min veninde og jeg har begge fortalt til en af vores venner, at vi har fået menstruation, og jeg er sygt nervøs for, at han siger det videre
-
Han har slettet mig på snap. Uden nogen grund!
-
Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan overbevise hende om, at hun er smuk, og hun virkelig ikke fortjener alt det, der sker lige nu
-
Siden min eneste rigtige veninde i min klasse har skiftet skole, har jeg haft det lidt svært i forhold til det sociale