Jeg savner at være sammen med mine gamle veninder
Hej Girltalk
På et tidspunkt gik jeg meget sammen med tre andre piger fra min klasse. Det var virkelig rart at være sammen med dem og jeg nød det virkelig. Der gik lidt tid også begyndte jeg at føle mig som det fjerde hjul eller lidt udenfor. Derfor begyndte jeg at trække mig selvom det ikke var det jeg ville. Så en dag begyndte de at være sammen med en anden pige og det gjorde mig rigtig ked af det. Nu går de sammen som en gruppe og det ser ud til at de har det virkelig sjovt også sjovere en dengang jeg gik med dem. De kalder også hinanden kælenavne og det gjorde de aldrig da de var sammen med mig. Jeg vil meget gerne ind i gruppen igen men jeg kan ikke lide den pige der er kommer til. Jeg vil gerne have det som det var før.
Kærlig hilsen Lisa
GirlTalks svar
Kære Lisa,
Først og fremmest, tak fordi du skriver ind til Girltalk og mega sejt at du rækker ud når du går rundt med de her tanker <3 Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skal vide at der ikke er noget galt med dig, fordi dine veninder begynder at snakke med en anden. Venskaber svinger meget i perioder, og det har intet med dig at gøre at de er sammen med en anden <3
Ud fra hvad du skriver kan jeg godt forstå dine følelser, det er bestemt ikke sjovt at se sine gode veninder have det sjovt med en anden. Det er helt normalt at blive jaloux når man ser sine veninder være sammen med andre, det tror jeg at rigtig mange har prøvet. Jeg har også prøvet det for mange år siden og dengang var jeg bange for at jeg var 'ond' fordi jeg gik rundt med de følelser. Men jalousi viser jo at du holder af dem og gerne vil være sammen med dem, så det er bestemt ikke forkert at have den følelse <3
Du siger at du ikke kan lide den pige der er kommet til, og jeg er lidt nysgerrig på hvorfor? Jeg synes du skal give hende en chance, for det kan være at hvis dine veninder kan lide at være sammen med hende, så kan du måske også <3
Hvis du har mod på det, synes jeg det ville være en rigtig god idé hvis du tog fat i dine veninder og snakkede med dem. Hvis du synes det er nemmere bare at snakke med én af dem kan du også gøre det, og sige at du savner at være sammen med dem. Det kan være du finder ud af at de også har savnet at være sammen med dig, men de har været bange for om der har været noget galt mellem jer, siden i ikke har været sammen på det seneste. Og hvis de ikke kommer med det svar du håber på, så er det også helt okay <3 Jeg er sikker på at du kan finde nogle andre rigtig søde mennesker at være sammen med, og det gør ikke noget at få nogle nye veninder.
Hvis du har behov for at snakke uddybende om det her problem, eller noget andet, er du altid velkommen til at skrive til at skrive ind til os her på Girltalk! <3
Jeg håber det kommer til at gå dig godt <3
Knus og kram Mathilde, Girltalk.
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig
-
Mine venner holder mig udenfor, hvad skal jeg gøre?
-
Min mor og far vil have at jeg skifter skole, men jeg ved ikke om jeg vil?
-
Min veninde og jeg har begge fortalt til en af vores venner, at vi har fået menstruation, og jeg er sygt nervøs for, at han siger det videre
-
Han har slettet mig på snap. Uden nogen grund!
-
Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan overbevise hende om, at hun er smuk, og hun virkelig ikke fortjener alt det, der sker lige nu
-
Siden min eneste rigtige veninde i min klasse har skiftet skole, har jeg haft det lidt svært i forhold til det sociale