Jeg føler mig super bagud
Flere fra min omkreds er startet på at miste sin mødom.
Jeg har kun kysset en person og det var ik sån særlig sjovt,
Det var ik en dårlig oplevelse, sys bare det var kedeligt, nok fordi jeg ik kendte ham og ik kunne lide ham på den måde.
Tror bare jeg føler mig super bagud.
Jeg ville vildt gerne prøve disse ting, men jeg er også bange for at tage chancen da jeg jo ik ved hvordan man gør.
Så ddt sån lidt et dødshjul.
Jeg sætter heller ik mig selv sån ud.
Altså jeg er ik rigtig åben for alt sån noget, men det er bare fordi jeg aldrig har været vandt til at folk faktisk gad sån noget med mig.
Tror også det ville være meget federe med en man kan lide istedenfor en eller anden rando
GirlTalks svar
Kære Liv,
Mange tak for dit fine brev. Jeg tror, at der er rigtig mange, der kender til de tanker og følelser, som du beskriver her. Det er helt normalt at tvivle på, om man er bagud af og til, når man er ung, og også når man er voksen.
Det er dog vigtigt at huske på, at det er helt individuelt, hvornår man har lyst til at kysse eller have sex med nogen. Nogle personer er klar til det, når de er på din alder, og andre når de er ældre. Det vigtigste er, at man har det trygt og rart i situationen. Du skriver, at du vildt gerne vil prøve de her ting, og det kan jeg godt forstå, da det kan være dejligt at kysse med en, som man synes er sød. Jeg tænker samtidig også, at det er vigtigt at huske på, at du ikke behøver gøre de her ting, fordi dine venner gør. Du skal nok nå alt det, du gerne vil <3
Som du selv skriver, så er det nok lidt sjovere og dejligere, når det er med en person man kender, og som man synes er sød. Jeg tænker, at det kan være en god ting at huske på, når man skal prøve noget nyt intimt med et andet menneske.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at prøve den slags nye ting, når du ikke har så meget erfaring med dem. Men alle dine venner og veninder prøver sig helt sikkert også bare frem uden helt at vide, hvordan man gør. Man lærer, hvad der føles godt, og hvad man godt kan lide hen af vejen. Den slags tager sin tid, og du skal bare tage det i dit eget tempo <3
Jeg tænker, at det er en god ide at starte med at åbne lidt op for tanken om at andre også vil kunne lide dig på den her nye måde? Som du skriver, så kan det være svært, hvis man ikke lige er vant til det. Måske skal du prøve lidt forskelligt af og se, hvad der føles rigtigt for dig? Du kan f.eks. flirte lidt med en du synes er sød. Hvis det er lidt meget at gøre i virkeligheden, så kan du starte med at sende nogle snaps eller like lidt på instagram? Du kan også prøve at snakke lidt med dine veninder, om hvad de har af gode råd og erfaringer. Jeg tænker de måske går rundt og har det lidt ligesom dig <3
Du er god nok helt som du er med den erfaring, du har. Så er jeg helt sikker på, at du nok skal få nogle dejlige oplevelser.
Jeg håber, at du kan bruge det her svar til noget, og hvis du har brug for at snakke mere, så er du altid velkommen til at skrive til os i rådgivningen på chat eller sms. Her sidder vi altid klar til at tale om det, du har brug for. Rådgivningen er gratis og har åbent hver aften <3
Kram,
Malou
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig
-
Mine venner holder mig udenfor, hvad skal jeg gøre?
-
Min mor og far vil have at jeg skifter skole, men jeg ved ikke om jeg vil?
-
Min veninde og jeg har begge fortalt til en af vores venner, at vi har fået menstruation, og jeg er sygt nervøs for, at han siger det videre
-
Han har slettet mig på snap. Uden nogen grund!
-
Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan overbevise hende om, at hun er smuk, og hun virkelig ikke fortjener alt det, der sker lige nu
-
Siden min eneste rigtige veninde i min klasse har skiftet skole, har jeg haft det lidt svært i forhold til det sociale