At sige fra og dele svære tanker
Vi skal lave en slags bagedyst i klubben, og jeg meldte mig på sammen med en veninde fra klassen. Men nu er det begyndt at føles helt forkert, og jeg begynder næsten at græde, eller bliver i hvert fald meget trist\/sur på mig selv, over at jeg tilmeldte mig. Jeg er gider ikke rigtigt at sige fra, fordi jeg er bange for at hun bliver sur på mig. For hvis jeg ikke er med, kan hun heller ikke være med længere, og jeg tror godt hun vol være med... men for mig føles der bare helt forkert😭 Jeg ved ikke om jeg skal tale med en klubvoksen om det? Jeg har prøvet at tale lidt med hende, men det virkede ikke helt som om hun forstod det... og er bange for hvad hun vil gøre, hvis jeg forklarer det nøjagtigt... Bare tanken om det sårer mig meget indvendigt. Og jeg har ellerede mange andre ting jeg ikke snakker med nogen om, men som bare sårer mig indefra... jeg troede der her ville gøre det bedre, men det gjorde det bare ikke og blev istedet meget være... For det meste har jeg bare lyst til at komme væk... Jeg har heller næsten ingen søvn fået de sidste par dage, og har været tæt i løbet af dagen...
Hjælp! Hvad er det jeg har roder mig ud i?? 😭
GirlTalks svar
Kære du,
Tusind tak for dit brev, det er virkelig sejt og modigt, at du deler dine tanker herinde <3
At deltage i klubbens bagedyst med din veninde, lyder for mig, som en oplevelse der kunne gå hen og blive både sjov og hyggelig. Men jeg kan samtidigt høre på dig, at det er en situation, som går dig rigtig meget på - og sådan skal det selvfølgelig ikke være.
Du skal vide, at det er helt naturligt at blive nervøs, når man skal prøve noget nyt og der er intet galt i at have de følelser du sidder med lige nu. Du nævner selv i dit brev, at du overvejer at tale med en klub-voksen omkring dine bekymringer og det synes jeg lyder som en rigtig god idé! Det kan hjælpe meget, at få lettet sit hjerte og dele sine tanker med en man stoler på. Måske får du alligevel lyst til at deltage, efter du har talt det igennem med en af de voksne og hvis du stadig går rundt og har ondt i maven efterfølgende, skal du vide at det er helt okay at sige fra. Det er vigtigt at lytte til sig selv, og der er ikke noget galt i at fortryde, hvis du går rundt og er ked af det.
Hvis du er bange for hvordan din veninde reagerer, kan du måske få en klub-voksen til at hjælpe dig med at fortælle hende det. Måske kan hun finde en anden at deltage med, og måske bliver hun slet ikke så sur eller ked af det som du frygter.
Du skriver, at du har mange ting der sårer dig, som du ikke deler med nogen. Det lyder som om disse ting fylder en del inde i dig, især når du beskriver, at du har lyst til at komme væk fra det hele. Jeg kunne forstille mig, at det er enormt svært at gå rundt med disse tanker alene og du skal vide, at det ikke behøves at være sådan. Har du overvejet at tale med nogen om alle de ting du fortæller, der sårer dig? Måske en du stoler på fx. dine forældre, en veninde eller en klub-voksen? Jeg har selv erfaret, at det kan hjælpe meget, at dele sine bekymringer med andre, så man ikke skal gå med alle de svære tanker alene.
Jeg håber at du har lyst til at række ud til nogen omkring dig. Du fortjener at have det godt og ikke være alene med alle de svære følelser <3
Du er også altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning på GirlTalk, hvor du kan skrive med en rådgiver som mig. Vi sidder altid klar til at lytte og hjælpe så godt vi kan <3
Kærlige hilsner,
Lea
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig
-
Mine venner holder mig udenfor, hvad skal jeg gøre?
-
Min mor og far vil have at jeg skifter skole, men jeg ved ikke om jeg vil?
-
Min veninde og jeg har begge fortalt til en af vores venner, at vi har fået menstruation, og jeg er sygt nervøs for, at han siger det videre
-
Han har slettet mig på snap. Uden nogen grund!
-
Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan overbevise hende om, at hun er smuk, og hun virkelig ikke fortjener alt det, der sker lige nu
-
Siden min eneste rigtige veninde i min klasse har skiftet skole, har jeg haft det lidt svært i forhold til det sociale