Jeg føler mig ikke tryg derhjemme
Føler mig ikke tryg derhjemme.
Jeg har mange gange følt som om jeg ikke hører til der hvor jeg bor, jeg bor også med to af familiemedlemmer, min far og min ene bror. Jeg boede også med min andet bror men han er taget på efterskole, og kommer så kun hjem i weekenderne.
Min far forventer også alt for meget af mig. Der har været flere tidspunkter i mit liv hvor min far har taget “hårdt fat i mig” ikke på en sexuel måde eller noget men slået mig og skubbede mig hvis jeg ikke gør som blir sagt. Jeg er nogen gange væk i dage vis (2-4) dag fordi han ber mig om at blive væk indtil jeg kan gøre som blir sagt. Har ikke boget kendskab med min mor, eftersom hun forlod mig, mine brødre og far jeg vi var mindre.
Jeg føler meget tit at jeg bare vil væk. Jeg har haft selvmords tanker flere gange på en måned, kan finde på at skærer i mig selv, men er stoppet fortiden fordi jeg har fundet en. Jeg føler mig meget tryg hos min kæreste\/ven. Jeg er meget velkommen hos ham og føler mig sikker og tryg og glemmer alt der sker derhjemme når jeg er sammen med ham. Jeg prøver selvfølgelig at blive hos ham så lang tid som jeg kan. Men min far ville så blive sur at jeg ikke var kommet hjem.
Han beskylder mig også for en masse, som fx, at vores mor skred fra os og det hele var min skyld
Hvad skal jeg gøre
GirlTalks svar
Kære Mulle,
Først tak for at skrive ind og dele dine tanker her hos os. Det ved jeg kræver meget mod, så det er sejt at du har skrevet ind! <3
Når jeg læser dit brev får jeg lyst til at give dig et kæmpe kram! Det lyder som om, at det er rigtig svært for dig at bo derhjemme hos din far, og det er jeg virkelig ked af at høre. Alle børn og unge fortjener at føle sig trygge og set i deres eget hjem <3
For at starte et sted, vil jeg virkelig understrege at det på ingen måde er okay at din far slår eller skubber dig. Det er der faktisk lovgivninger mod, så det er ikke noget man må gøre som forælder eller som anden voksen mod et barn/ungt menneske. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om der er andre der ved at du bliver behandlet sådan derhjemme? Hvis ikke, kunne det så være rart for dig at dele det med nogen som du stoler på? <3
Du skriver også at du har kæmpet med både selvmordstanker og selvskade, og det lyder virkelig hårdt. Mange piger som skriver ind til GirlTalk omkring disse ting, fortæller at selvskaden og selvmordstankerne som regel opstår, fordi de kæmper med en masse svære ting i deres liv, og det fornemmer jeg at du også gør. Selvmordstanker er typisk et udtryk for at man gerne vil "væk fra noget", som du også selv beskriver i brevet. Derfor giver det faktisk mening, at de tanker er kommet. Dog tænker jeg, at det ville være bedst for dig hvis tankerne ikke fyldte hos dig, og dertil tænker jeg også at jeg vil fokusere lidt på de muligheder du har, i den svære situation som du står i lige nu <3
Du nævner at du har fået en kæreste, som du er glad for. Det er virkelig dejligt at høre! Du skriver også at du kan være tryg både ved ham og hjemme hos ham. Jeg tænker derfor på, om din kæreste og hans forældre egentlig ved hvordan du har det hjemme hos dig selv? Måske kunne det være en mulighed at inddrage dem i det, og undersøge om du mon kunne bo lidt hjemme ved dem?
Det er rigtig vigtigt at have et "safe-space", hvor man kan føle sig tryg og velkommen. For her kan man lade op og få energi til de ting man skal i hverdagene. Derfor håber jeg virkelig, at det kunne være en mulighed for dig at være der, hvor du føler dig mest tryg <3
Måske kunne det også være en mulighed at tale med din far, når han ikke er i et dårligt humør. Her kunne det være at du skulle fortælle ham om, hvordan du faktisk går og har det. Derudover kunne du inddrage ham i, hvis du overvejer at flytte lidt hjem til din kæreste? Hvis det er for uoverskueligt at tale face to face med ham, så kunne du også skrive et brev til ham, eller måske vise ham det brev som du har sendt her <3
Det lyder som om, at din far kæmper med en masse ting selv. Det er dog ikke en undskyldning for hans måde at behandle dig på - men måske kunne du lufte for ham, at det kunne være godt for ham, og også dig og dine søskende, hvis han opsøgte noget hjælp i forhold til at håndtere sine følelser og det svigt, som det lyder som om er der, fra dengang din mor forsvandt ud af jeres liv? Det kan være enormt sårbart at bringe op, men måske kan det hjælpe ham at få indset hvordan han behandler dig, så han kan blive en bedre far.
Faktisk har GirlTalk en gratis forældretelefon, som man kan kontakte hvis man som forældre oplever at ens barn ikke trives eller man oplever konflikter derhjemme. Her kan din far få en snak med en anden voksen, som kan hjælpe ham lidt på vej. Man kan booke en samtale og læse mere om det her. Børnetelefonen har også en gratis forældretelefon som man kan kontakte her. Måske kunne du dele det med ham?
Her til sidst vil jeg bare igen takke dig for at dele dine tanker her med os. Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget, og kan se nogle mulige løsninger på din situation. Du fortjener at have et dejligt liv, hvor du er tryg og har det godt indeni - husk det! <3
Hvis du har brug for det, så kan du skrive med os i vores gratis rådgivning, som har åbent hver aften. Her vil du møde en af vores dygtige rådgivere, som alle er unge kvinder som brænder for, at være der for andre <3
Rigtig mange nytårskram herfra <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig