Kan min bonusmor også være en god veninde?
Mine forældre er skilt og jeg bor hos min far. Min mor er flyttet langt væk og jeg ser hende ikke så tit. Min far har så fået en ny kæreste som er meget ung. Faktisk er hun kun 10 år ældre end mig. Min far var ret bekymret da han præsenterede hende men hun er faktisk blevet min veninde. Hun virker endnu yngre end hun er og hun klæder sig sygt ungt og er vildt smuk. Hun er blevet min veninde. Min far har hans eget firma og arbejder hele tiden så jeg er meget sammen med hende. Vi går på cafe og shopper sammen og prøver tøj sammen, vi er faktisk lige høje. Vi pjatter og kan snakke om alt og hun har fortalt mig en masse om sexualitet som jeg har brug for at vide i øjeblikket. Det er min far der opdrager mig og fortæller mig hvad jeg må og ikke må, hans kæreste er bare min veninde. Mine venner forstår ikke at jeg kan være veninde med min fars kæreste, det er jo min bonusmor siger de. Nej, det er min veninde. Hun opfatter også mig som hendes veninde. Min farmor og farfar forstår det heller ikke rigtigt. Er det underligt at jeg ser på hende som veninde og ikke som bonusmor?
GirlTalks svar
Kære Lærke
Tak for dit brev og for at skrive ind til vores pigetanker-brevkasse. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig et godt svar <3
Først og fremmest kan jeg godt forstå din tvivl, hvis du mærker dine venner ikke forstår dig. Jeg tænker ikke der er noget rigtigt eller forkert i din situation og at det vigtigste er du mærker efter, hvad du har det godt med :-)
Jeg har selv forældre, der er skilt og det er ikke en selvfølge, at man får en god relation til ens forældres nye kæreste. Så jeg er rigtig glad for at høre at det er tilfældet for dig <3 Det lyder til, at I har det virkelig godt sammen og laver nogle gode ting hvilket jo er virkelig rart når I bruger så meget tid sammen. Nu hvor der kun er 10 år imellem jer tænker jeg, at det giver god mening I har nogle fælles interesser og ting I kan snakke om.
Hvis det fylder meget i dig kan du måske tage en snak med din far og hans kæreste om dine tanker ift. jeres relation?
Jeg håber, at du kunne bruge svaret til noget, og så skal du vide at du er meget velkommen til at skrive til os i rådgivningen hvis du har lyst til at tale mere om det, eller har andet på hjertet <3
Kram Sofie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig