Kære Amelia,

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde tak for dit brev, og fordi du har lyst til at dele dine tanker og følelser her! Det ved jeg kræver enormt meget mod, så du skal virkelig vide at det er sejt at du har skrevet ind <3

Jeg kender så godt til dine tanker om, at man kan stå et sted i livet, føle sig fortabt og alene. Jeg tænker, at der er flere ting, som kan spille ind. Det er svært at være ung i dag! Sociale medier og hvordan man fremstiller sig selv i dag fylder meget hos unge mennesker, så det forstår jeg virkelig godt<3

Jeg kan selv have en tendens til at kigge på hvad andre poster på sociale medier og tænke 'Det mangler jeg'. Jeg får lyst til at minde dig om, at folks liv ikke er så perfekt, som det fremstår på sociale medier. Der er rigtig mange mennesker, som ikke har kendt deres venner i mange år. Og der hvor du er i dit liv sker der rigtig mange ting. Nogle venskaber holder ved, andre skilles du med. Det er en naturlig ting i livet. Nogle gange kan det hjælpe, at se på dit liv, som en bog. Lige nu er du i gang med et af kapitlerne. Nogle venner er der i et kapitel, andre er der igennem hele bogen. Det kan også være at en ven vender tilbage i et kapitel eller flere senere hen i dit liv. Der er ikke noget galt med det ene eller det andet.

Desuden er det så nemt at sammenligne sit liv med andre - men faktum er at vi ikke kender andres problemer, fordi mange kun fremstiller de positive ting i deres liv. Husk du ikke kender folks hele historie, og de fleste, hvis ikke alle, går og kæmper med noget. Det er bare ikke alle, der er åbne omkring det.

Når jeg selv får de tanker om, at jeg bliver ramt af andres perfekte liv på de sociale medier og at de har det meget federe end mig, så prøver jeg faktisk at tale med mine veninder om det. Det kan du måske også prøve på? Jeg har selv oplevet en positiv effekt, hvor mine venner og jeg har talt om de ting, som de kæmper med og som jeg kæmper med, men som man måske sjældent taler om. Det kan være med til at give en en følelse af ikke at være helt alene <3

En anden ting som kan hjælpe på de negative tanker er at lave noget. Det kan være en god idé at distrahere sig selv, hvis man ved at man får negative tanker af at sidde på Instagram og scrolle igennem andres perfekte liv. Gå en tur, læs en bog, se en serie. Få tankerne hen på noget andet. Hvad kan du selv godt lide at lave? Hvad giver dig god energi?

Du nævner også, at du føler dig deprimeret. Den følelse kan jeg så godt nikke genkendende til. Jeg vil gerne give dig et råd med på vejen, som jeg selv har fået engang: Skriv tre ting ned, som har gjort din dag god. Det behøver ikke være store ting. Det kan være alt fra 'Solen har skinnet' til 'Jeg fik en god snak med en ven'. Det hjalp mig til at se mere positivt på hverdagen. Når alt bliver gråt i gråt, kan det være svært at vende tankerne til noget godt, og derfor kan det være en god idé at "træne" sin hjerne til, at fokusere på de ting der faktisk fungerer. Det kan være en svær øvelse i starten, men jeg lover dig at over tid vil du kunne mærke en forandring i din måde at tænke på <3

Jeg er ked af at høre, at du er blevet mobbet. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at slippe det, selvom man måske ikke bliver mobbet mere. Sådan nogle ting som mobning kan sætte sig og påvirke en i lang tid. Men jeg synes, at du er mega sej for at række ud! Og det lyder til at du har nogle gode veninder i dit liv i dag, det synes jeg lyder rigtig dejligt. Selvom du måske ikke har fået kærlighedserklæringer på de sociale medier, så er jeg helt sikker på, at du er vigtig for dine venner, og at de sætter pris på dig! <3

Her til sidst bliver jeg nysgerrig på om nogen ved, hvordan du går og har det? Det lyder som om at du har rigtig mange ting, der fylder, både omkring ensomhed og relationer, men også helt generelt om livet, sabbatår og fremtidsbekymringer - som er helt reelle tanker og nogle mange unge har! Mon du kunne tale med en forælder, en god ven, en lærer eller en anden du stoler på om det? Jeg tænker det kunne være rart for dig, at blive mødt i de her ting af en som kender dig rigtig godt. Jeg ved at gymnasier også har en studievejleder tilknyttet, og dem kan man også tale om de svære ting med. Måske kunne du også undersøge den mulighed, hvis du ikke vil blande nogen der er for tæt på dig ind i det hele lige nu? Jeg brugte selv min studievejleder, da jeg gik på gymnasiet. 

Jeg håber, at mit svar giver mening for dig. Hvis du har brug for at tale mere om det eller om noget helt andet, så er du også altid velkommen til at skrive ind til vores gratis rådgivning. Her kan du få afløb for de tanker der fylder <3

Knus fra Julie