Chat med os nu
Skriv et brev
Caroline, 13 år
10. november 2022

Jeg har opdaget, at min mor har fået en ny kæreste efter skilsmissen

Kære brevkasse.

Mine forældre blev skilt her i sommers, og jeg har haft det en smule svært med det.

Problemet er bare, at min mor har fået en ny kæreste. Hun har ikke fortalt mig noget om det, han har bare været på besøg som en "ven". Jeg har dog selv fundet ud af at de er kærester, fordi at jeg har hørt dem snakke i telefon om aftenen.

Jeg syntes det er virklig svært, for jeg har ikke snakket med andre end mine søstre om det. Jeg er bare bange for at min far skal få det at vide for jeg tror at han nok vil blive en smule ked af det, men jeg har brug for at snakke med ham om det. Og jeg vil ikke sige til min mor at jeg har fundet ud af det, fordi jeg vil heller ikke have hende til at have dårlig samvittighed.

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Caroline,

Mange tak for dit brev og for at dele dine tanker og følelser med os. Det lyder til, at du har mange tanker og bekymringer, der fylder hos dig lige nu. Det kan jeg godt forstå må være svært at bære rundt på. Først vil jeg sikre mig, at du ved, at du ikke er alene i dine tanker. Der er mange piger, der skriver herind med lignende følelser om deres forældres skilsmisse.

Hvor er det dejligt at høre, at du kan dele dine tanker med dine søstre, så du ikke er helt alene med dem, og det er så sejt, at du har haft mod på det. Jeg kan forstå at du tænker meget på, hvordan dine forældre ville have det, hvis du snakker med dem om det. Det må være virkelig svært at gå med alle de bekymringer, om hvad dine forældre ville føle, hvis du fortalte det til dem.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, at det er svært at finde ud af, hvordan du skal håndtere situationen.
Du må huske på, at dine forældre vil dig det bedste, og jeg er sikker på, at de altid vil være der for dig og lytte til dig. Derfor tror jeg helt sikkert, at din mor ville være glad for, at du snakkede med hende om den nye kæreste. Hun vil højst sandsynligt møde dig med forståelighed, hvis du fortæller hende, hvordan du har det, og at du er bekymret for din mors og fars reaktioner.

Jeg håber du har mod på at fortælle det, så du kan få støtte i dine tanker og bekymringer. Det kan være, at dine søstre kan hjælpe dig med at fortælle, hvis du føler, at det vil støtte dig i samtalen.


Husk på, at du altid er velkommen til at skrive ind til GirlTalk på chatten eller over SMS, hvis du har brug for at snakke mere om det. Jeg håber, at du kan bruge noget af mit svar, og har fået mod på at fortælle det til en af dine forældre - du fortjener at have ro i dine tanker og komme af med de svære bekymringer.


Kærligst,
Anne-Sophie 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1257 Resultater