Kære Therese, 

Tak for dit brev og for at du deler dine tanker - jeg vil prøve at svare på dit brev så godt, jeg kan <3 

Det lyder ikke rart at sidde med en følelse af, at din tætteste veninde ikke kan lide dig mere, og at du føler, hun er begyndt at ignorere dig. Jeg er ked af at læse, at du er blevet mobbet på din gamle skole, og samtidig synes jeg det er sejt og modigt, at du har valgt at skifte skole og gøre noget godt for dig selv. Det fortjener du virkelig <3  

Selvom jeg kan forestille mig, at det sikkert er rart at være kommet lidt væk fra din gamle skole, så kan jeg også forestille mig, at det er hårdt at skulle starte helt op på en frisk. Især hvis du måske stadig er mærket af de kommentarer, som du fik på din gamle skole. Det er slet ikke en nem beslutning at skifte skole. Derfor kan jeg heller ikke understrege nok hvor sej, jeg synes du er, og hvor godt det er, at du har gjort det for dig selv! 

Du skriver at din veninde er begyndt at ignorere dig og være sammen med andre hele tiden. Det er aldrig sjovt at føle sig tilsidesat, og jeg kan godt forstå, hvis du synes, det gør ondt. Mon hun kender til dine tanker? Kunne man forestille sig, at hun måske også savner dig lidt i sin hverdag og prøver at løse sit problem ved at skabe nye relationer? Ligegyldigt hvad det skyldes, kunne det måske være rart for dig at få sat lidt ord på det over for hende? Jeg ved godt det ikke er nemt, men det er heller ikke nemt at gå med sådan en knude i maven helt alene <3 

Det lyder til du er rigtig ked af det, og jeg fornemmer, at du lige nu særligt er ked af, at din bedste veninde har taget afstand fra dig, når du måske har allermest brug for hende? Det bekymrer mig at læse, at du er begyndt at have svært ved at spise som følge af, at du er blevet mobbet og kaldt tyk. Det kan gøre rigtig ondt at få at vide, og jeg kan godt forstå, hvis det har gjort dig usikker på dig selv. Som jeg dog også godt kan fornemme på dig, så ved du godt, at det ikke er den rigtige løsning. Jeg kom til at tænke på, om der mon er nogen, som kender til de tanker, du har om mad lige nu? Jeg ved godt det kan være meget grænseoverskridende at dele sådan nogle sårbare tanker med andre. Samtidig ved jeg også fra andre piger, jeg har skrevet med, hvor stor en byrde, det er at gå med selv. Har du overvejet at tale med dine forældre om det? Måske de allerede kender lidt til, at du ikke havde det godt på din gamle skole, siden du er flyttet skole? Hvis det er tilfældet, kan jeg også kun forestille mig, at de gerne vil høre på dig og hjælpe dig med det, som fylder mest lige nu, og som ikke er gået væk ved at skifte skole <3 Du fortjener i hvert fald slet ikke at have de tanker og slet ikke at gå med dem alene – det er alt for hårdt. 

Sender mange kram, og hvis du har lyst til at tale mere om de tanker, der fylder meget lige nu, er du altid velkommen til at skrive ind til os i chatten, som har åbent alle aftener i løbet af ugen!  

De varmeste hilsner fra, 

Anna