Jeg har opbrugt alt tillid til mine forældre
Jeg har opbrugt alt tillid til mine forældre ved at blive ved med at lyve overfor dem, og det gør mig så ked af det. Jeg er flere gange blevet opdaget i at drikke uden jeg måtte, mine venner har rigtig travlt med ALT og det påvirker mig bestemt.
GirlTalks svar
Kære Sofie,
Tusind tak for at skrive ind <3 Det lyder ikke som en særlig rar følelse at gå rundt med, så jeg kan sagtens forstå, at det kan påvirke dig og gøre dig ked af det.
Når du skriver, at det gør dig ked af det at lyve overfor dem på samme tid med at føle dig påvirket af dine veninders travlhed, så forstår jeg det som om, at du måske kan føle dig en smule splittet mellem at være ærlig overfor dine forældre og at følge med i de mange ting, som dine veninder føler, at I skal? Hvis det er tilfældet, så skal du først og fremmest vide, at du ikke er alene om at kunne føle dig splittet mellem netop dine veninder og forældre. Jeg ved, at der er rigtig mange piger, som skriver ind til os på GirlTalk om, hvordan man kan føle, at man skuffer sine forældre. Jeg kan forstille mig, at det kan give en helt knugende fornemmelse i maven, når man skal balancere alle de krav, tanker og forventninger på én gang. I teenageårene sker der rigtig mange nye og spændende ting, som man gerne vil, hvilket sommetider kan være rigtig svært at få til at hænge sammen med ens forældres forventninger. Du skal huske også at være god ved dig selv, og huske på at det også er helt naturligt og menneskeligt at fejle til tider <3
Jeg sidder her og tænker på, om du mon har forsøgt at tale med dine forældre om, hvordan det føles for dig at skulle leve op til alle de forskellige forventninger? Det kunne måske være rart at dele dine tanker med dem? På den måde kan de måske også bedre forstå, hvorfor du har brudt tilliden til tider. Hvem ved - måske i kan få en god snak ud af det, som gør, at du ikke længere føler, at du er nødt til at lyve overfor dem?
På samme tid tænker jeg også, at det er rigtig vigtigt, at du mærker efter, hvad du egentlig selv har lyst til at gøre når du er sammen med dine veninder. Mon ikke der kunne være en af de andre, som også kan nikke genkendende til det, som du oplever? Og hvis ikke det, så kan de forhåbentlig sagtens forstå, at du måske ikke altid har lyst til de samme ting, som de har :) Ligegyldigt hvad så skal du i hvert fald vide, at det altid er okay at fortælle, hvordan man har det.
Jeg håber, at du kan bruge noget af det, som jeg skriver til dig. Hvis du har lyst til at tale mere om det, så er du også altid velkommen til at skrive ind til os i chatten <3
De varmeste hilsner,
Michelle
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig