Jeg tænker ikke på andet end, at jeg skal lade være med at spise
Jeg tænker ikke på andet end at jeg skal lade vær med at spise, jeg ved det er forkert, men tanken forsvinder bare ikke. Jeg kan ikke acceptere min højde og min krop, også selvom jeg naturligt er slank. Jeg var engang den mest livsglade pige, men det er som om af virkeligheden også har ramt mig. Jeg tror jeg lider af angst og stress men jeg kan ikke få det bekræftet, jeg føler mig ofte alene. Jeg skjuler mine følelser, tanker og angst fra min familie og venner, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal snakke med dem.
GirlTalks svar
Kære Olivia,
Tusind tak for at skrive ind til Girltalk. Det lyder ikke særlig rart med alle de tanker du går med. Det er derfor rigtig godt at du deler dine tanker! <3
Når man er ung, så vokser og ændre ens krop sig hele tiden, uden at man selv kan styre det. Desværre er der rigtig mange unge, der har det utilpas i deres egen krop. Du skal derfor vide, at du ikke er den eneste med disse tanker, selvom det godt kan føles sådan. Vi ser alle forskellige ud, både krops- og højdemæssigt og heldigvis for det! Uanset hvordan du ser ud, så er du perfekt som du er.
Du skriver, at du engang var den mest livsglade pige, men det er som om at virkeligheden har ramt dig. Dette får mig til at tænke på, om du evt. kan øve dig i, at sige de gode ting ved dig selv og din krop? På denne måde kan du prøve at fokusere på de positive ting i dit liv, i stedet for de negative ting.
Du skriver også, at du tror du lider af angst og stress, men ikke kan få dette bekræftet. Det lyder ikke særlig rart. Angst og stress kan komme i mange forskellige former og udtryk, og dermed kan det være forskelligt fra person til person. Jeg ville anbefale dig, at læse nogle af de andre brevkassehenvendelser under emnet “SIND”. Her ville du kunne læse om andres angst, og hvordan de netop oplever det. Jeg håber at dette kan være med til, at du måske ikke føler dig alene, da du ikke er den eneste, der kæmper med angst og stress.
Det er aldrig en rar følelse at føle sig alene, samt skjule ens følelser, tanker og angst fra ens nære. Det kan være rigtig svært at åbne op og dele ens tanker. Selvom det godt kan være grænseoverskridende at dele ens tanker og bekymringer med ens nærmeste, så kan det ofte lette ens hjerte en hel del når man får dette gjort. Jeg kan forestille mig, at din familie og venner rigtig gerne vil høre om dine tanker og støtte dig – Det fortjener du i hvert fald <3
Hvis du har lysten til at tale mere om dine tanker, så er du mere end velkommen til at skrive til os på chatten eller sms’en.
Mange Knus fra
Fie – GirlTalk <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig