Kære Emilayah,

Tusind tak for dit brev, og tak fordi du vil dele dine tanker og følelser <3 Hvor er det bare sejt, at du skriver herind, jeg får sådan lyst til at give dig et kæmpe stort kram. Jeg kan godt forstå, du bliver bange og fortvivlet, når du har oplevet, at du panikkede, da du skulle fremlægge! Det kan være enormt ubehageligt, når ens krop pludseligt reagerer på en voldsom måde, og man ikke selv kan forstå hvorfor. Det er bare super godt, at du skriver herind, for det er ikke en oplevelse, du skal gå alene med.

Det er rigtig vigtigt at du ved, at du ikke er alene i at have det, som du har det. Jeg har skrevet med flere piger, som har det rigtig svært ved at stille sig op foran andre og sige noget. Du skriver, at du har overvejet at spørge dine forældre, om du kan komme til en coach eller psykolog, og jeg synes bare det er så sejt, at du har overvejet det! <3 Nogle gange har man brug for en ekstra hånd til at støtte én, når man kæmper med nogle svære ting, og det kan en coach eller psykolog være rigtig god til. Jeg synes det ville være mega cool, hvis du ville fortælle dine forældre om det, og bede om deres hjælp til at finde en professionel, som du kan snakke med :)

Lige meget hvad skal du vide, at du ikke er alene, og der ikke er nogen grund til at være bange. Det kan godt være svært at fortælle om til andre, men du har været så god til at fortælle mig om dine oplevelser og følelser her i dit brev, så jeg ved, at du også vil kunne fortælle det til dine forældre <3

Jeg håber at mit svar kan hjælpe. Du er altid velkommen til at skrive ind til vores chat, hvis du har lyst til at skrive mere om det.

Kæmpe stort knus

Clara