Kære Hannah på 12 år.  

Hvor er det godt at du skriver hertil og fortæller hvordan du har det. Når jeg læser det du skriver, vil jeg ønske at jeg kunne give dig et kram, sidde og lytte til hvordan du har det og forsøge at forstå hvordan du har det. Det lyder til at du nogle gange kan føle at du ikke kan snakke med andre end hende og at det er et problem.   

Jeg vil lige skrive hvor er det godt at du har en veninde som du kan fortælle alt til. Det lyder som et rigtig skønt venskab!

Jeg får helt ondt i maven over at tænke at du går men en masse ting som du ikke kan dele med andre end hende og det lyder til at du rigtig gerne ville kunne det. Jeg tænker over at det må være svært at have det sådan til tider og jeg ville ønske at jeg ville kunne høre hvad du tænker der ville ske hvis du fortalte dem nogle af de ting du går med.  

Jeg ved selvfølgelig ikke både hvem dine forældre er eller hvem du har som lærere, men jeg ved at de voksne på din skole har tavshedspligt. Det betyder at de ikke må sige ting videre. Det kan nogle gange give en tryghed i at vide det.  

Jeg læser også at du skriver det med at du ikke føler at du har så mange venskaber. Jeg ved at der er andre piger der også kan have det på den måde og du er ikke alene om at føle det. Nogle af pigerne som vi skriver med om dette forsøger at være lidt mere åbne om nye venskaber i perioder og selv tage initiativ selvom at det kan være hårdt og drænende. Ofte giver det dog pote i sidste ende.  

Derudover er vi her i girltalk også altid klar med et ”lyttende øre” både på sms- og chat- rådgivningen. Husk at du er værdifuld og virkelig sej.  

De varmeste hilsner  

Fiona, rådgiver i Girltalk.