Chat med os nu
Skriv et brev
Anonym, 12 år
04. maj 2021

Kan godt lide en dreng, men er vi for unge?

Kan lidt lide en dreng men er kun 12 så ved ikke om det er for mærkeligt npr vi er så små/unge, tror også godt han kan lide mig, vi kender kun hinanden over snap men har snakket og facetimet mange gange, føler bare at vi er ved at glide fra hinanden, og at det bliver SYGT akavet når det bliver til noget seriøst, nogen råd eller meninger??

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære dig

Dejligt at du skriver til os med det, du har på hjerte! 

Som jeg forstår, det du skriver, så mærker du nogle følelser for denne dreng, men kan også synes, det er svært at vide, hvordan man skal forholde sig til, at han kan lide dig, da det pludseligt kan opleves meget seriøst. 

Først og fremmest vil jeg sige, at det med følelser kan være både fantastisk og svært, og det synes jeg også, at du beskriver på en rigtig flot måde. Jeg synes slet ikke, at ”det er for mærkeligt”, for det er helt naturligt og almindeligt at få følelser for andre. Det oplever vi alle sammen til tider, og måske det kan hjælpe at sige til sig selv, at det er en god ting, og at du godt må nyde at have disse følelser for drengen. Følelser er fantastiske! 

Men som du også beskriver, kan det være svært at vide, hvad man skal stille op med at kunne lide en anden. Har du prøvet at sige til ham, at du synes godt om ham? Jeg tror ikke, at du har noget at miste, for uanset hvordan han reagerer, er det jo et virkelig godt kompliment at få at vide, at nogen kan lide en. Måske kan han lide dig, som du kan lide ham, og måske vil han hellere være venner, men uanset vil det være sejt af dig at fortælle ham det.

Ellers har jeg også lyst til at sige til dig, at det også er vigtigt at være god mod sig selv. Det er helt ok, at du kan synes, at det er svært at skulle vide, hvad du skal gøre. Og uanset hvad du vælger, har jeg lyst til at sige, at du er værdifuld og gerne må nyde at kunne lide en dreng.

Hvis du har flere spørgsmål eller gerne vil vende nogle flere tanker, er du meget velkommen til at skrive til os på chatten <3

Kh Emilie

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1257 Resultater