Hvordan fortæller jeg min mor, jeg vil bruge top?
Hvordan skal jeg fortælle min mor at jeg gerne vil begynde at bruge top istedet for undertrøjer? har nemlig brug for det?
GirlTalks svar
Kære du
Mange tak for din besked! Jeg vil gerne starte med at fortælle at du ikke er den eneste der skriver ind omkring dette emne. Det kan være svært at tage den slags snakke med sin mor. Jeg tror at de fleste af os har stået i den situation - måske også din mor?
Generelt er puberteten bare en underlige tid, hvor at kroppen ligepludselig begynder at udvikle sig på nye måder. Dette skriver mange piger også ind omkring, så tjek gerne nogle af deres breve. Se eksempelvis Annas henvendelse: https://girltalk.dk/pigetanker/2021/2/1/krop-jeg-har-det-lidt-svrt-med-pubertet-ville-s-gerne-snakke-med-min-mor-om-det-men-jeg-kan-bare-ik
Du spørg om et konkret råd til hvordan at du kan fortælle din mor det, men jeg kender jo ikke dig, din mor eller jeres relation. Så hvis du vil have et mere personligt råd, da vil jeg anbefale dig at logge på chatten i aften, hvor vi kan bruge lidt tid på at høre dine tanker. Jeg kan dog lige stille nogle spørgsmål som du kan overveje: hvad ville være det værste der kunne ske, hvis nu du sagde dét lige som du skrev, altså “Jeg vil gerne begynde at gå med top i stedet for undertrøjer, da jeg synes jeg har brug for det?” Ville din mor kunne forstå dig?
Da jeg var på din alder kan jeg huske at jeg stod i samme situation. Jeg synes det var lidt akavet at skulle tage snakken. En gang da jeg var ude at shoppe med min mor, da gik jeg bare hen og fandt en top og spurgte hende om jeg måtte få sådan en. Igen senere, da jeg skulle begynde at gå med BH, da købte jeg den sammen med en veninde, og så fortalte jeg min mor at pigerne var begyndt at gå med BH og derfor ville jeg også.
Jeg håber at du kunne bruge dette svar til noget, ellers er du velkommen til at snakke med os i chatten.
Knus fra Nina
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig