Jeg har virkelig meget lyst til at skælde min far ud og lade være med at tage hjem til ham
Mine forældre er skilt og det har jeg det egentlig fint med. Mine forældre kan sagtens snakke sammen og kommer meget sjældent op at skændes. Jeg har også et rigtig godt forhold til dem begge. Jeg skulle til en kamp der var MEGET vigtig for mig og det ved begge mine forældre godt. Vi skulle så weekenden inden til Odense for at besøge min papmors familie. Jeg havde det ikke så godt med det da de alle er læger og vi blev over ti. Jeg gik også glip af en meget vigtig træning. Vi skal så sove hos min onkel og tante da der var pladsmangel. Både min onkel og tante er læger og meget udsat for corona på deres arbejde. Vi finder så ud af at min tante har corona. Jeg bliver også testet positiv og jeg kan ikke komme til kampen. Jeg blev meget sur på min far og er det stadig. Jeg skal hjem til ham imorgen og har virkelig ikke lyst. Jeg har snakket med min mor om det og hun forstår mig godt. Der er bare den lille detalje at min far ikke ved at jeg er vred på ham. Jeg har altid været min fars “lille pige” og har der for altid haft meget svært ved at sige fra overfor ham. Jeg er bare så bange for at han bliver ked af det. Jeg har virkelig meget lyst til at skælde ham ud og lade være med at tage hjem til ham, men jeg ved jeg ikke kan få mig selv til at gøre det. Jeg er træt af at jeg altid lader ham komme afsted med ting der gør mig ked af det, men jeg er bange for at sige sådan nogle ting til ham.
GirlTalks svar
Kære Anna
Mange tak for at du skriver ind til os. Øhhjjj, hvor lyder det nederen at du ikke kunne komme til kampen pga. Corona! Vi er mange der har oplevet at gå glip af noget vigtigt grundet denne covid-19 situation, så dele af dine følelser / frustrationer kan nok genkendes af mange! Sejt at du har snakket med din mor om dine frustrationer, det lyder som en god ting at gøre. Jeg kan, ligesom din mor, også godt forstå hvis frustrationen/vreden dog fortsat sidder i kroppen. Det er også helt okay at være sur på sin far, men som du selv siger, så er det vigtigt at få snakket ud om. Du fortæller dog at du har svært ved at indgå i den slags diskussioner med din far. Derfor, selvom dette er en nederen situation for dig, så kan du måske udnytte situationen til at få sat ord på dét at du ”altid har haft meget svært ved at sige fra overfor ham”.
Måske du ville kunne hjælpe dig selv med at indlede samtalen? Hvad tænker du ville kunne hjælpe dig til at tage snakken? Jeg tænker at du måske ville kunne skrive dine følelser ned i et brev, eller måske sende ham en SMS, hvor du skriver en besked til ham? Du kunne skrive, at du på nuværende tidspunkt er sur på ham grundet …. Og at du meget gerne vil snakke med ham når du kommer. Du kan også nævne at du synes at det er svært, men at det er vigtigt for dig at sige fra. Tænker du at dette ville kunne hjælpe samtalen i gang, eller har du måske selv en bedre idé?
Ud fra den besked som du har skrevet til os, så virker du rigtig reflekteret og du er god til at beskrive dine følelser. Jeg er helt sikker på at du ville være i stand til at tage denne snak med din far på en god måde. Husk at han er den voksne, så du behøves ikke passe på ham <3
Kæmpe held og lykke!
Kærlig hilsen Nina, Girltalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler at jeg altid er “the backup friend”
-
Min veninde var sød i starten, men nu stjæler hun mine veninder
-
Min bedste veninde har skiftet klasse, og jeg føler mig udenfor
-
Jeg har bare en trang til at cutte hver dag.
-
Bange for at min ven selvskader
-
En dreng tog mig på røven uden samtykke
-
Er jeg problemet i alt?
-
Hvordan taler jeg med min kæreste om, at jeg måske gerne vil være intim for første gang?
-
Jeg føler mig alene med den følelse
-
Hver gang jeg spiser får jeg kvalme
-
Jeg har såret min bedste veninde, slår hun mon op nu?
-
Jeg føler mig tyk og gemmer mig i stort tøj, fordi jeg tror ingen gider at være sammen med mig