Sammen om trivsel i egedal
GirlTalk har i mange år været til stede i Egedal med trivselsfremmende tilbud og indsatser. Men flere piger har behov for vores tilbud og hjælp.
GIRLTALK I EGEDAL
Efterspørgslen og behovet for vores tilbud i Egedal stiger. Der er mange piger og unge kvinder i Egedal, der ønsker, og vil have gavn af, en at tale med, og et åbent og trygt fællesskab at være en del af.
Men behovet overstiger pt. ressourcerne. Vi oplever bl.a. at der for ofte er venteliste på vores EmpowR-gruppeforløb for piger, der mangler et trygt fællesskab.
For at sikre bedre trivsel må vi arbejde på flere planer. Vi må sikre indsatser for pigerne selv, men også sørge for, at rammerne omkring dem er optimale. Derfor har GirlTalk også tilbud til de forældre og nære voksne, der omgiver pigerne, og er med til at sikre deres trivsel i dagligdagen.
Derfor er det vigtigt vi står sammen for at sikre, at der er ressourcer nok til at være der for det stigende antal piger, som har behov for vores hjælp.
Sådan står vi sammen i egedal
Som sponsor kan I direkte være med til at sørge for, at GirlTalk har nok ressourcer til at tilbyde trivselsfremmende indsatser i Egedal.
Som sponsor er I med til at sikre at vi kan:
- Sikre flere trygge fællesskaber og gruppeforløb
- Besøge flere lokale skoler og holde foredrag for unge piger
- Tilbyde rådgivning, foredrag og vejledning for forældre og fagfolk
- Besvare over 7.500 henvendelser fra piger og unge kvinder årligt
- Lave podcast og indhold til unge piger og kvinder
- Udvide og mindske ventetiden på vores terapiforløb
EmpowR - et særligt fællesskab for piger
EmpowR er et gratis tilbud til piger fra 13-16 år, som har behov for et trygt fællesskab. Når en pige er med i et EmpowR-fællesskab, bliver hun en del af en gruppe på 6-8 jævnaldrende og to af GirlTalks frivillige gruppeledere. Her mødes de jævnligt, med det formål at skabe et åbent og trygt fællesskab, med plads til at være sig selv. Via samtaler og øvelser kan pigerne tale om det, der er svært, støtte og spejle sig i hinanden, og etablere trygge relationer. De får redskaber til at forstå sig selv og andre, så de bliver bedre i stand til at håndtere de udfordringer, de møder i deres liv.
Flere piger beretter om, at de efterfølgende har det bedre med sig selv, og føler sig bedre rustet til at indgå i andre fællesskaber og i skolen.
Effekten af EmpowR i Egedal
- 45% tror mere på, at de kan klare de udfordringer de møder
- 33% har det generelt bedre på skolen
- 78% tror mere på, at de ikke er alene med have det svært
- 67% tror mere på, at de er gode nok som de er
- 56% har fået mere mod på at starte til en fritidsaktivitet
Evaluering efter EmpowR-forløb i Egedal 2023-2024
"Jeg er kommet meget mere i skole, har fået nye venskaber med mine klassekammerater, og er mere glad end jeg var før” - pige efter end EmpowR-forløb
FORLAGET DELTA SIKRER FÆLLESSKABER I EGEDAL
Forlaget Delta er en af de virksomheder, der har støttet op om GirlTalks arbejde i Egedal. Med en donation på 200.000 kr. har de været med til at sikre trygge og rummelige fællesskaber for piger i Egedal.
Donationen muliggjorde at Egedal kunne sikre gratis EmpowR-fællesskabsforløb for piger i udskolingen, hvert halve år i hele to år.
Læs mere om samarbejdet her.
Jeg hjælper jo ikke kun de piger, der er med i EmpowR-fællesskabet. Det er også pigens søskende, mor, far, bedsteforældre og veninder, som jeg kan være med til at gøre en forskel for.