Nyheder

GirlTalk

Nyheder

Ny bog fra GirlTalk: 'Pigetanker'

GirlTalk har udgivet bogen Pigetanker – en vigtig bog skrevet til unge piger mellem 12 og 17 år.

GirlTalk har udgivet bogen Pigetanker – en vigtig bog skrevet til unge piger mellem 12 og 17 år.

Bogen er udgivet på Politikens Forlag og dykker ned i nogle af de temaer, som ofte fylder for unge piger: selvværd, ensomhed, familie, kærlighed, venskaber og kroppens forandringer.

"I GirlTalk har vi gennem årene haft tusindvis af samtaler med piger og unge kvinder. Med Pigetanker vil vi dykke dybere ned i de tanker og følelser, der fylder hos de unge og bruge vores psykologiske viden til at sætte dem i perspektiv. Vi håber, bogen kan åbne op for samtaler – både mellem pigerne selv og med deres forældre, " forklarer Anna Bjerre, der er forfatter til bogen – og psykolog og direktør i GirlTalk.

Det, at læse bogen, har gjort mig mere tryg ved at tale med andre piger om nogle af de her emner, fordi jeg kan se, at der er andre, der har det ligesom mig
- Josefine på 13 år

Bogen bygger på GirlTalks 20-årige erfaring med målgruppen og rummer en stor samling af brevkassespørgsmål og svar fra GirlTalk. Med Pigetanker ønsker vi at normalisere de tanker og følelser, som kan være svære at tale om, og vise, at ingen står alene med deres bekymringer.

Bogen tilbyder ikke løftede pegefingre, men giver gode råd, baggrundsviden og en tryg håndsrækning til unge piger, der har brug for at vide, at de er gode nok, præcis som de er.

Bogen er til salg i boghandler landet over og kan også købes online her:

Køb 'Pigetanker' her

Flere Nyheder

Her finder du seneste nyt, pressemeddelelser og udgivelser fra GirlTalk


Filtre
Filter nyheder

Vil du vide mere om:

  • Pressemeddelelser
  • Publikationer
  • Nyheder
59 Resultater