Bliv frivillig i vores terapiforløb

Er du psykologistuderende, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med individuelle terapiforløb med piger og unge kvinder - og med løbende sparring og supervision med GirlTalks psykologer? Så læs med her!

I GirlTalk får vi lige nu mange henvendelser på vores individuelle terapiforløb i København, hvor piger og unge kvinder får mulighed for at tale med en psykologistuderende. Derfor søger vi nu en ekstra frivillig til at varetage disse samtaler.

Skal det være dig?

OM JOBBET
Terapiforløbene finder sted i GirlTalks lokaler i København NV. Der er stor fleksibilitet i forhold til, hvornår samtalerne afholdes, da du selv er inde over bookingen. Varigheden af terapiforløbene varierer, alt efter hvad der vurderes at være behov for i det enkelte tilfælde, men ofte vil et forløb bestå af 5-10 samtaler.

Den metodiske tilgang i samtalerne er eklektisk med elementer fra bl.a. det narrative, eksistentielle, kognitive og psykodynamiske.

MED JOBBET FÅR DU:

  • Erfaring med individuelle samtaler med GirlTalks målgruppe (piger i alderen 12-24 år)
  • Mulighed for at prøve kræfter med at omsætte psykologisk teori til praksis
  • Månedlig gruppesupervision faciliteret af en autoriseret psykolog i GirlTalk (med mulighed for supplerende supervision ved behov)
  • Mulighed for at blive en del af et hyggeligt sparringsfællesskab med GirlTalks øvrige psykologistuderende


DET ER EN FORUDSÆTNING, AT DU:

  • er kandidatstuderende på Psykologi (gerne i starten af kandidaten)
  • kan have minimum to terapiforløb ad gangen
  • har lyst til at indgå i en reflekterende supervisionsgruppe med de øvrige psykologistuderende på månedlig basis

 

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så send gerne en mail med ansøgning og CV til
Laura@girltalk.dk.

Vil du høre mere om frivilligjobbet, er du hjertens velkommen til at skrive på nævnte mail eller ringe på tlf. 44168499.

Du kan også læse mere om GirlTalk og vores terapiforløb på hjemmesiden: https://www.girltalk.dk/

Vi læser ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at få - måske dig - på samtaleholdet i GirlTalk!