Vi har brug for dig, fordi flere har brug for os

Vi har brug for dig, fordi flere har brug for os

Rigtig mange piger og unge kvinder har brug for vores hjælp. Derfor har vi brug for flere frivillige I Aarhus, Odense, Aalborg og København – er det dig?

Som frivillig i GirlTalk gør du en forskel for piger, der har brug for nogen at tale med. Samtidig får du styrket din faglige profil, og du bliver en del af et socialt fællesskab med andre frivillige.


Send os din ansøgning herunder ♥

 

Bliv frivillig i vores ungerådgivning 

Vores ungerådgivere besvarer henvendelser fra piger og unge kvinder på chat og i vores brevkasse. Samtalerne kan handle om alt fra menstruation og kærestesorger til ensomhed og selvskade. Som ungerådgiver er du med til at skabe et tillidsfuldt rum, hvor piger og unge kvinder kan dele svære ting i livet uden at føle sig forkerte.

Som rådgiver har du en aftenvagt i hverdagen hver anden uge og en aftenvagt en weekend hver anden måned, begge á 2,5 time. Du sidder sammen med andre frivillige på vores kontorer i Aarhus, Odense, Aalborg eller København. Alle vagter ligger i aftentimerne, da chatrådgivningens åbningstid er i tidsrummet 18:30-24:00.

 

Bliv frivillig i vores fællesskaber Sisterhood og EmpowR

Som frivillig gruppeleder i EmpowR og Sisterhood får du erfaring med at facilitere en gruppe og en direkte indsigt i den forskel, som dit frivillige arbejde kan gøre. Sammen med en anden frivillig skaber du et trygt rum, hvor piger og unge kvinder kan tale om de ting, der fylder, styrke hinanden og få redskaber til at håndtere det, der kan være svært. 

 

Vores gruppeforløb varer imellem 8 og 16 uger, og du skal kunne afsætte 4-5 timer ugentligt som gruppeleder i de uger, forløbet varer. Vi har gruppeforløb på både Sjælland, Fyn og i Jylland, og du vil blive tilknyttet et forløb, som tilhører din lokalafdeling (København, Odense, Aalborg eller Aarhus).

 

Vi forventer, at du som frivillig i GirlTalk:

  • er kvinde og mellem 18-35 år
  • er nysgerrig, omsorgsfuld og har mod på at tale om både store og små emner 
  • har lyst til at være en del af et stærkt frivilligfællesskab

 

Over 35 år?
Vi søger nu frivillige til vores rådgivningstilbud for forældre. Læs mere her.

Send os din ansøgning

Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig ♥