Send os din ansøgning

Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig ♥

I tvivl om det er noget for dig?

Så kan du her læse mere om, hvad det indebærer at være frivillig i GirlTalk.

Ungerådgiver

Som rådgiver hjælper du piger og unge kvinder i alderen 12-24 år ved at svare på henvendelser på chat og i vores brevkasse. Samtalerne kan handle om alt fra menstruation og kærestesorger til ensomhed og selvskade. Som ungerådgiver er du med til at skabe et tillidsfuldt rum, hvor piger og unge kvinder kan dele svære ting i livet uden at føle sig forkerte.

Vores rådgivere sidder i København, Odense, Aalborg og Aarhus.

Læs mere her

Gruppeleder

Som frivillig gruppeleder i EmpowR og Sisterhood får du erfaring med at facilitere en gruppe og en direkte indsigt i den forskel, som dit frivillige arbejde kan gøre. Sammen med en anden frivillig skaber du et trygt rum, hvor piger og unge kvinder kan tale om de ting, der fylder, styrke hinanden og få redskaber til at håndtere det, der kan være svært.

Du kan være gruppeleder i København, Odense, Aalborg og Aarhus.

Læs mere her

Forældrerådgiver

Som frivillig rådgiver i GirlTalks forældrerådgivning får du mulighed for at gøre en håndgribelig forskel, når du gennem telefoniske samtaler hjælper forældre og pårørende med at håndtere de udfordringer, de oplever i relation til en ung pige i deres liv.

Har du lyst til at bruge nogle timer på at hjælpe forældre og andre nære voksne omkring piger og unge kvinder? Er du 35+ og har du viden og indsigt i børne- og ungeområdet?

Læs mere her