Kender du til følelsen af at være stresset? 

Kender du til det at have travlt, skulle en hel masse og gerne ville nå det hele? Og tænker du nogle gange, om du er ved at blive for stresset? Man kan mærke hjertet banke og måske er det svært at falde i søvn, fordi tankerne myldrer rundt.

Stress kan i kortvarige perioder faktisk være positiv, fordi det kan hjælpe dig til at præstere bedre, men vedvarende stress vil have en negativ effekt på din krop og din psyke. 

Hvis du oplever vedvarende stress, kan det være, at du føler uro i kroppen, har en masse tanker i hovedet og oplever, at du er lidt kortluntet og hurtig bliver vred og ked af det! Kan du kende dig selv i ovenstående, er det vigtigt at stoppe op og lytte efter!

Spørg dig selv: 'Hvorfor føler jeg mig så stresset for tiden? Hvad er det, jeg tænker, jeg bør nå? Er det en masse skoleopgaver eller måske for meget pres med veninderne, eller måske der bare har været rigtig mange tanker om alle mulige ting.

Kig på, hvordan din stress oplevelse kommer til udtryk. Har du symptomer i kroppen, eller tænker du meget negativt om dig selv og har et højt forventningspres til dig selv, for at du kan føle, at du er god nok?

Det kan være godt at tale med en god ven, eller din mor eller far om, hvordan du har det og få hjælp til at tænke bedre om dig selv og få justeret dine forventninger til et mere realistisk - og et mere omsorgsfuldt billede af dig selv. Ofte bliver man meget hård ved sig selv, når man er presset og stresset.

Det kan også det være en hjælp at lave vejrtrækningsøvelser, gå ture i den friske luft, bruge tid alene, spise sundt og sørge for at holde pauser.

Her er nogle enkle tips til at hjælpe dig med at geare lidt ned.

 1) Prøv at finde ud af, hvad som er vigtigt for dig at vælge til og fra i længden og ikke bare her og nu.

2) tal med en om, hvordan du kan vælge til og fra i dine aftaler med venner og veninder.

3) Prøv at huske, at du ikke kan være alt for alle, men måske kun har mulighed for at være noget for nogle få.

4) giv dig selv lov til at have alene tid.

 Hvis du har brug for en at tale med, omkring hvordan du har det lige nu, er du altid velkommen til at benytte dig af GirlTalk.dks chatrådgivning. Der er åbent hver aften. 

Husk: #DuErVærdifuld

Knus fra GirlTalk