Vil du være med til at skabe bedre pigeliv og sikre samt udvikle det faglige grundlag i GirlTalk?
Du kan downloade stillingsopslaget som pdf her.
Psykolog søges til GirlTalks lokalafdeling i Aalborg
Vil du være med til at skabe bedre pigeliv og sikre samt udvikle det faglige grundlag i GirlTalk?
Er du optaget af mental sundhed og trivsel blandt piger og unge kvinder, og vil du være med til at styrke kvaliteten i GirlTalk psykologfagligt? Har du erfaring med at arbejde med frivillige som en bærende del af vores indsatser? Og brænder du for, gennem psykologsamtaler, at hjælpe både piger og deres forældre, så er stillingen som psykolog i GirlTalk måske noget for dig.
Vi søger en psykolog til vores lokalafdeling i Aalborg, som har ansvaret for GirlTalks terapitilbud og for supervision og sparring af frivillige rådgivere og gruppeledere. Derudover vil du få ansvaret for tidlig opsporing, forældrekontakt og brobygning for at sikre en helhedsorienteret indsats rundt om pigerne i tæt sparring med GirlTalks psykolog- og supervisorteam.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at have det overordnede ansvar for rådgivningerne og sikre den daglige udvikling og drift på tværs af landet. Det betyder at dine opgaver blandt andet indebærer:
- Supervisionsforløb for frivillige rådgivere og gruppeledere i Aalborg
- Ansvar for tidlig opsporing og brobygning for piger i GirlTalk fællesskaber i Nordjylland
- Afholde psykologsamtaler samt forældrekontakt i terapiforløb
- Opgaver relateret til GirlTalks faglige grundlag og kvalitetssikring af indsatserne, herunder oplæg og foredrag for fx fagfolk og forældre, bidrage til materialeudvikling, opfølgning mv.
- Samarbejde med det øvrige sekretariat om opgaver relateret til GirlTalks formål og virke.
Dine opgaver vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med programlederne i frivillighed og indsatser. Teamet er fordelt på GirlTalks lokationer i Danmark, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, på Teams og ikke ser geografisk afstand som en barriere.
Din profil
Du brænder for det psykologfaglige felt og har gode erfaringer med at rammesætte supervisionsforløb. Samtidig holder du af at koordinere og arbejder struktureret og præcist.
I hverdagen skal du kunne jonglere mellem koordineringsmæssige driftsopgaver og psykologfaglige fordybelsesopgaver samt trives i en til tider foranderlig hverdag med meget udvikling.
Derudover skal du kunne se dig selv i en mindre lokalafdeling, hvor I er 5 ansatte, men med tætte kollegaer fordelt på andre lokationer, hvor meget foregår pr. telefon og på Teams. Du er uddannet psykolog og har erfaring med terapi- og supervisionsforløb. Derudover kender du til arbejdet i en NGO og har forståelse for at samarbejde med frivillige.
Du har nemt ved at engagere dig og trives i en hverdag, hvor der i perioder er fart på. Supervisionerne foregår fysisk i Aalborg og ofte i eftermiddags- og aftentimerne, og du skal derfor være fleksibel ift., at der periodisk er arbejde uden for normal arbejdstid.
Om GirlTalk
GirlTalk er en nonprofitorganisation, som arbejder for at forbedre piger og unge kvinders vilkår i Danmark. Dette gør vi gennem en række rådgivnings- og undervisningsaktiviteter, kampagner og public relations-aktiviteter. GirlTalk har i dag 30 ansatte fordelt på fire lokationer, med hovedkontor i København og lokalafdelinger i Aalborg, Aarhus og Odense.
Den store ressource i GirlTalk er de mange frivillige, som lægger mange timer i arbejdet. Vi har omkring 400 frivillige tilknyttet på forskellig vis. Læs mere om GirlTalk og vores indsatser her og her.
Om rammerne for stillingen samt ansøgningsprocessen
Ansættelse: Stillingen er 30-34 timer om ugen (aftales nærmere)
Ansøgningsfrist: D. 20. februar 2025 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til job@girltalk.dk. Mærk stillingen: “Psykolog Aalborg”.
Tiltrædelse: D. 1. april 2025 eller hurtigst muligt.
Samtalerne afholdes på GirlTalks kontor i Aalborg, Nytorv 3, 2. 4. 9000 Aalborg. 1. samtale afholdes tirsdag d. 25. februar 2025, og evt. 2. samtale afholdes onsdag d. 26. februar 2025.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du henvende dig til programleder Kathrine Zakarias på tlf. 61 33 97 97 i tidsrummet mandag - torsdag kl. 9.00 - 10.00.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, alder, religion og handicap, til at søge stillingen.